The Global Language of Business
Contact ushvidt omrids af cirkel med hvid pil i midten der peger mod venstre
News from GS1

Rekordstort fremmøde til GS1 Forum 2023

5.12.2023
|
Lasse Jacobsen
GS1 Trade Sync Beauty ikon - lyserød cirkel med  illustration af en læbestift og en creme
Image ikon - en lyselilla cirkel med en illustration af et kamera i midten
GS1 Trade Packaging ikon - grøn cirkel med  illustration af en åben papkasse
Trade Sync ikon - en lyserød cirkel med en illustration af tre cirkler ovenpå hinanden i en cylinder
Exact ikon - en solgul cirkel med en illustration af et forstørrelsesglas
GLN ikon - en orange cirkel med en illustration af et lokationssymbol
GTIN ikon - en grøn cirkel med en illustration af fem lodrette streger som en stregkode
Transact ikon - en lyseblå cirkel med en illustration af et stykke papir med tekst og en stjerne på

Med flere end 600 tilmeldte - 250 fysisk, resten online - til årets GS1 Forum 2023, var de smukke lokaler på Carlsberg Museum & Business Centre i København fyldt godt op med nysgerrige og forventningsfulde mennesker. De var nemlig kommet for at blive klogere på, hvordan reglerne for udvidet producentansvar for emballage kommer til at påvirke deres virksomhed de kommende år.

Kl. 9.00 stod Martin Ankerstjerne – dagens moderator – klar til at byde dem velkommen til en dag fuld af taler, oplæg og inspiration til, hvordan det rent faktisk er muligt at gøre de nye emballageregler til en konkurrencefordel i stedet for blot at være til besvær.

De første fire fødder, der trådte op på scenen foran den fyldte sal, var Thomas Bangsgaard og Lise Larsen, der begge kommer fra Miljøstyrelsen. De gav en opdatering på, hvornår man kan forvente at implementeringen af producentansvaret er på plads. Dernæst gav livsstilseksperten Anne Glad en opsang om, hvor vigtigt det er at være miljøansvarlig som virksomhed. For det er dét, de unge vil have så at sige.

- 91 % af danskerne ønsker en livsstil, der tager hensyn til klima og miljø. Det er sgu da et kæmpe potentiale, formanede hun ud over de nysgerrige ansigter.

Og vil man gerne være aktuel overfor fremtidens forbruger, som er meget klimabevidste, er det klogt at være i øjenhøjde med dem.

- For det bliver lige pludselig et konkurrenceparameter at gøre det nemt at vælge bæredygtigt, fortalte Anne Glad.

Gør det til din konkurrencefordel

I dagens første pause var der mulighed for at få en kop kaffe og besøge nogle af de mange stande, der var stillet op i dagens anledning. Her fremviste flere virksomheder løsninger på blandt andet, hvordan fremtidens emballage kunne se ud, hvordan de tekniske løsninger til håndteringen af emballage vil udforme sig og man kunne få en snak med kollektivordningen VANA, der blandt andet deltog for at fortælle om, hvordan deres rolle kommer til at være i forhold til producentansvaret.

Og netop VANA var den næste deltager på scenen efter pausen. Her gav Rikke Halkjær Kristensen en forklaring på de rammer og krav, der er i producentansvaret, og hvordan det rent faktisk er muligt at gøre det til en konkurrencefordel. Rikke havde også samme budskab med som Anne Glad: forbrugerne er i dag meget bevidste om, at de gerne vil leve mere bæredygtigt.

- Man ønsker faktisk, at man mærkbart kan se i sin affaldsspand derhjemme, at man har mindre emballage, forklarede Rikke.

Andreas Schjølin fra it-virksomheden ATEA og Trine Schmidt fra MC Emballage stod i samarbejde for det næste oplæg om, hvordan blandt andet Atea - med deres bud på it-infrastruktur - er blevet udnævnt som Climate Leader af Financial Times. Trine fra MC Emballage fortalte blandt andet om, hvordan de til daglig hjælper virksomheder med at f.eks. udskifte deres emballage til en mere bæredygtig løsning.

- Hos Mikkelsen Electronics gik vi ind og erstattede deres EPS-fyld, eller flamingofyld som det også hedder i daglig tale. Vi skiftede det ud med papirfyld, som er 100% genbrugspapir. Og det gør, at man opnår et meget lavere CO2-aftryk, forklarede hun blandt andet.

Da frokosten, som bestod af smørrebrød leveret af Aamanns, var færdig, kunne man opleve Marie Thea Hentze og Per Runchel fra GS1. De fortalte blandt andet om nogle af de services og værktøjer, som GS1 har mulighed for at bidrage med på den korte bane i form af et gratis startkit fra GS1, så man kan komme i gang med at kortlægge sine emballagematerialer og -mængder. Og så løftede de sløret for GS1Trade Packaging, som i 2024 bliver lanceret som en ny service, der skal gøre det nemt for medlemmer af GS1 at indberette emballagedata til myndigheder og kollektivordninger.

Se videoen om GS1Trade Packaging nedenfor.

Rap-up og perspektivering

Til sidst på eftermiddagen blev mikrofonen åbnet for det fremmødte publikum, som havde masser af spørgsmål til ekspertpanelet på scenen, som bestod af repræsentanter fra Miljøstyrelsen, VANA, MC Emballage og GS1. Og et af de spørgsmål, som blev stillet, var målrettet Miljøstyrelsen og gik på, hvordan små virksomheder finder ressourcer til at leve op til det udvidede producentansvar for emballage.

- Man har jo regnskaber over, hvor meget man sælger. Der kan man starte. Og så skal man finde ud af, hvor meget emballage, der følger med mine produkter, når jeg sælger dem - og hvilke typer. Det er starten på emballageregnskabet. Det er jo at bygge på det, man har. Men start allerede nu og tag det i små bider. Det er nok vores bedste råd, svarede Lise Larsen.

Da spørgetimen var overstået, var det tid til at høre fra en ny omgang eksperter, der skulle diskutere og perspektivere om, hvorfor data kommer til at være et vigtigt parameter for at få succes med producentansvaret. I godt tre kvarter stod Per Ahlmann og Mads Kibsgaard fra GS1 flankeret af Rikke fra VANA og Niels Jensen fra MLDK. Alle var de med til at give det udvidede producentansvar for emballage et ekstra perspektiv og talte blandt andet om, hvordan man sikrer, at data flyder frit mellem de forskellige virksomheder, således man også med udlandet i baghovedet stadig kan opfylde krav og regler.

Til slut kunne publikum opleve en noget utraditionel afrunding, da rapper, forfatter og performer, Per Vers, havde ni minutter til at rappe om, hvad han havde oplevet fra sin stol bagerst i lokalet, som han havde sat sig i fra morgenstunden af for at følge med i konferencen. Og med gyngende beats og en lind strøm af rim, rundede han dagen af med stående ovationer fra et begejstret publikum, der altså efter godt syv timers konference kunne træde ud i det kolde vintervejr med bagagen fuld af ny viden eller blive hængende i baren og få en fyraftensøl.

Vi takker alle deltagere for deres store engagement og gode spørgsmål (over 80 i alt). Det gjorde dagen til en lærerig en af slagsen for konkurrencekraften og klimaet samt for værdien af at gøre ting på en standardiseret måde. Også når det gælder udveksling af emballagedata.

Præsentationer, optagelser og billeder fra dagen

Alle oplæg fra dagen blev optaget, så du kan se eller gense dem, når det passer dig. Du kan desuden downloade talernes præsentationer og se flere billeder fra dagen.

Find al materiale fra dagen

GS1-services omtalt i artiklen

GS1Trade Image

GS1Trade Image provides professional marketing and planogram images that meet retailers' requirements and imaging guidelines.

If you want to create your own product photos, we can also help you get certified.

GS1Trade Sync

GS1Trade Sync is a data pool for product data exchange that your trading partners can access.

GS1Trade Sync streamlines data exchange between trading partners because data only needs to be entered in one place. This increases the quality of product data and creates value for you - and the entire value chain.

GS1Trade Packaging

GS1Trade Packaging is a packaging data system that gathers your packaging data in one place. The system ensures efficient collection, structuring, and declaration of packaging data, and makes it easy to exchange packaging data with other companies.

GS1Trade Exact

GS1Trade Exact ensures the quality of your product data. All physical products are checked against the data registered in GS1Trade Sync.
With this service, you get verified and quality-assured data that benefits the entire supply chain.

GS1Trade Transact

GS1Trade Transact handles the digital receipt of orders and the sending of documents to your customers. You can choose whether to integrate it with your financial system or access it online.

GTIN

GTIN (also known as EAN) stands for “Global Trade Item Number” and is the number sequence shown beneath a barcode symbol.

GTIN (EAN) is a global standard used to uniquely identify digital and physical products, allowing the barcode to be scanned anywhere in the world throughout the supply chain.

GLN

A GLN (also known as EAN) allows you to uniquely identify physical, functional, legal, or digital entities. This can include the sender, receiver, buyer, seller, supplier, manufacturer, delivery location, billing location, store, or internal departments.

Latest news

Receive news on the topics that interest you