The Global Language of Business
Kontakt oshvidt omrids af cirkel med hvid pil i midten der peger mod venstre
Hvad er 2D-stregkoder og GS1 Digital Link?

Den traditionelle 1D-stregkode - fx EAN-13-stregkoden, som du kender fra produkter i detailhandlen - har i årtier gjort det muligt at identificere varer hurtigt og entydigt.

Med 2D-stregkoder kan stregkoden rumme flere oplysninger og bruges til flere formål.

Et GTIN kan fx kombineres med batchnummer, bedst-før dato og/eller serienummer. Med GS1 Digital Link kan produktets identifikation også forbindes med online information.

Det giver nye muligheder for både forbrugere, virksomheder og handelspartnere.

‍

Hvad er en 2D-stregkode?

En 2D-stregkode lagrer information både vandret og lodret. Til forskel fra en traditionel 1D-stregkode kan en 2D-stregkode derfor rumme flere oplysninger - fx GTIN, batchnummer, udløbsdato og/eller serienummer.

‍

Hvad er GS1 Digital Link?

GS1 Digital Link er en standard, der gør det muligt at forbinde produktets GS1-identifikation - typisk dets GTIN - med digital information via en webadresse.

Et forenklet GS1 Digital Link kan fx se sådan ud:

https://id.eksempel.dk/01/05712345678903

Her angiver /01/, at de efterfølgende cifre er produktets GTIN.

Når GS1 Digital Link indkodes i en 2D-stregkode, kan produktets fysiske identifikation dermed også blive indgangen til digital information.

→ Læs også: Sådan opretter du et GS1 Digital Link

‍

Hvilke typer 2D-stregkoder kan jeg møde?

Der findes flere typer 2D-stregkoder, men i GS1-sammenhæng er disse tre særligt relevante:

QR-kode med GS1 Digital Link

Relevant, når produktet både skal identificeres og give adgang til digital information. QR-koden kan scannes med kameraet på almindelige smartphones.

GS1 DataMatrix

Relevant, når fx GTIN, batchnummer, udløbsdato og/eller serienummer skal aflæses af en scanner og registreres direkte i et IT-system - fx i produktion, på lager eller andre processer i forsyningskæden, i sundhedssektoren eller detailhandlen.

Data Matrix med GS1 Digital Link

Indeholder ligesom QR-koden et GS1 Digital Link og kan dermed give adgang til digital information. I dag kan almindelige smartphonekameraer dog ikke scanne en Data Matrix med GS1 Digital Link, som man ellers kan med en QR-kode med GS1 Digital Link.

Er du i tvivl om forskellen?

→ Læs også: Skal jeg bruge en QR-kode med GS1 Digital Link eller en GS1 DataMatrix?

‍

Hvad kan I bruge 2D-stregkoder til?

Afhængigt af jeres behov kan 2D-stregkoder fx hjælpe jer med at:

  • identificere produkter ved checkout
  • registrere batchnummer og bedst-før dato
  • understøtte sporbarhed
  • give adgang til produktinformation og brugsvejledninger
  • dele dokumentation og certifikater
  • give information om reparation og genanvendelse
  • skabe adgang til kampagner, opskrifter og andet digitalt indhold
  • understøtte information relateret til Det Digitale Produktpas.

‍

Start med behovet - ikke stregkoden

Spørg først: Hvad vil vi gerne opnå?

Skal forbrugeren have adgang til digital information? Skal batch og udløbsdato registreres ved scanning? Skal I understøtte sporbarhed eller dokumentation?

Formålet afgør, hvilke oplysninger stregkoden skal indeholde, og hvilken type 2D-stregkode der passer til behovet.

‍

Find den vejledning, der passer til dit behov

‍

Skal du vælge type af 2D-stregkode?

→ Læs vejledningen: Skal jeg bruge en QR-kode med GS1 Digital Link eller en GS1 DataMatrix?

Er I klar til implementering?
→ Læs: Sådan går du fra 1D-stregkode til 2D-stregkode

Ønsker du at downloade vejledningen?

arrow-right-circle
Hent den her

Har du stadig brug for hjælp? Så tag fat i GS1 Denmarks support team. Vi står altid klar til at hjælpe.

Har du spørgsmål?
Kontakt os her

Hvad er 2D-stregkoder og GS1 Digital Link?

Nyeste vejledninger

Illustration af et lille og et stort syltetøjsprodukt med spørgsmålstegn ved siden af
GS1Trade Packaging
GS1Trade Sync
GS1Trade Exact
GS1Trade Image
GS1Trade Transact
GLN
GS1Trade Activate
GTIN
|
Video
Skriftlig vejledning
 min
Hvornår skal jeg skifte GTIN på mit produkt?
Få en forklaring på, hvornår og hvordan du bør skifte GTIN på dine produkter.
This is some text inside of a div block.
Illustration af en stak papirer med et grønt tjek-tegn over
GS1Trade Packaging
GS1Trade Sync
GS1Trade Exact
GS1Trade Image
GS1Trade Transact
GLN
GS1Trade Activate
GTIN
|
Video
Skriftlig vejledning
 min
Datakvalitetsregler for GS1Trade Exact
Oversigt over de kontroller og regler, der indgår i kvalitetstjek fra GS1Trade Exact, og de felter, der påvirkes.
This is some text inside of a div block.
En smartphone viser information om bæredygtighed via en 2D-stregkode på en flaske
GS1Trade Packaging
GS1Trade Sync
GS1Trade Exact
GS1Trade Image
GS1Trade Transact
GLN
GS1Trade Activate
GTIN
|
Video
Skriftlig vejledning
 min
2D-stregkoder til bæredygtighed og cirkularitet
Se, hvordan 2D-stregkoder kan give adgang til information om fx materialer, reparation, genanvendelse og sortering.
This is some text inside of a div block.