The Global Language of Business
Kontakt oshvidt omrids af cirkel med hvid pil i midten der peger mod venstre
2D-stregkoder i detailhandel og forsyningskæde

En traditionel EAN-13-stregkode indeholder produktets GTIN. En 2D-stregkode kan derudover indeholde oplysninger som fx:

  • batch-/lotnummer
  • bedst før-dato
  • udløbsdato
  • serienummer
  • vægt.

Det betyder, at flere oplysninger om den konkrete vare kan registreres ved én scanning.

Det kan fx gøre det muligt for systemer at registrere dato eller batchnummer direkte ved scanning i stedet for, at oplysningerne skal håndteres manuelt.

‍

Hvad kan 2D-stregkoder bruges til i forsyningskæden?

Eksempler er:

Datostyring
Hvis datoen er indkodet i stregkoden, kan den registreres ved scanning. Det kan fx bruges til at håndtere varer efter holdbarhed eller understøtte reduktion af madspild.

Tilbagekaldelser
Hvis batch-/lotnummer er indkodet, kan det gøre det muligt at identificere og håndtere de berørte produktionspartier mere præcist.

Sporbarhed
Oplysninger som batchnummer eller serienummer kan registreres, når produktet scannes forskellige steder i forsyningskæden, og dermed understøtte sporbarhed.

Lager og varemodtagelse
Flere oplysninger kan registreres ved én scanning. Fx kan GTIN og batchnummer eller dato registreres ved samme scanning.

POS (kassesystemet i butikken)
En 2D-stregkode kan også bruges ved checkout, hvis butikkens POS-system kan læse og behandle de oplysninger, koden indeholder.

‍

Start med processen - ikke stregkoden

Start med at spørge: Hvilken proces vil vi gerne forbedre?

Det kan fx være:

  • datostyring
  • tilbagekaldelser
  • lager og varemodtagelse
  • returnering
  • checkout
  • Sporbarhed.

Først derefter bør I tage stilling til, hvilke oplysninger stregkoden skal indeholde, og hvilken type 2D-stregkode der passer til behovet.

‍

Sådan kommer I i gang

1. Vælg den proces I vil forbedre

Start med én konkret udfordring – fx datostyring, varemodtagelse eller sporbarhed – frem for at implementere 2D-stregkoder uden et klart formål.

2. Vælg en relevant produktgruppe

Start fx med produkter, hvor dato, batch, høj volumen eller særlige krav til sporbarhed gør 2D-stregkoden relevant.

3. Definér, hvilke data skal indkodes i stregkoden

Beslut, hvilke oplysninger der skal registreres ved scanning. Det kan fx være GTIN, batchnummer, udløbsdato og/eller serienummer.

GS1 Application Identifiers (AI'er) fortæller scanneren og det bagvedliggende system, hvilken type information der følger. Fx angiver (17), at de efterfølgende cifre er en udløbsdato.

Eksempelvis:

  • (01) for GTIN
  • (10) for batch/lot
  • (17) for udløbsdato
  • (21) for serienummer

→ Læs vejledningen: Hvilke oplysninger skal indkodes i 2D-stregkoden - og hvilke skal ligge digitalt?

4. Undersøg, om jeres systemer og udstyr er klar

Det er ikke nok, at stregkoden kan scannes. De systemer, der modtager oplysningerne, skal også kunne læse og behandle dem korrekt.

Undersøg derfor, om relevante:

  • scannere
  • POS-systemer
  • ERP- og WMS-systemer
  • produktionsudstyr og printløsninger
  • handelspartneres systemer

kan håndtere den valgte 2D-stregkode og de oplysninger, den indeholder.

5. Test hele processen fra scanning til system

Test stregkoden i den situation, hvor den faktisk skal bruges. Kontrollér både, at den kan scannes, og at de indkodede oplysninger bliver registreret og behandlet korrekt i det modtagende system.

Hvis stregkoden skal bruges på tværs af flere virksomheder, bør relevante handelspartnere også indgå i testen.

‍

Hvilken type 2D-stregkode skal I vælge?

Hvis behovet udelukkende er operationel datafangst, kan GS1 DataMatrix være relevant.

Hvis produktet samtidig skal skabe adgang til digital information via almindelige smartphones, kan QR-kode med GS1 Digital Link være relevant.

Vær opmærksom på, at hvis produktet også skal scannes ved POS, så kan være nødvendigt tilmed at have en sidestillet EAN-13 stregkode. Afklar med dine samarbejdspartnere, hvilke muligheder der er.  

→ Skal jeg bruge en QR-kode med GS1 Digital Link eller en GS1 DataMatrix?

‍

Næste skridt

→ QR kode med GS1 Digital Link eller GS1 DataMatrix?
→ Sådan går du fra 1D-stregkode til 2D-stregkode

Ønsker du at downloade vejledningen?

arrow-right-circle
Hent den her

Har du stadig brug for hjælp? Så tag fat i GS1 Denmarks support team. Vi står altid klar til at hjælpe.

Har du spørgsmål?
Kontakt os her

2D-stregkoder i detailhandel og forsyningskæde

Nyeste vejledninger

Et skærmbillede fra systemet Excel samt ikonet for download
GS1Trade Packaging
Trade Sync ikon - en lyserød cirkel med en illustration af tre cirkler ovenpå hinanden i en cylinder
GS1Trade Exact
GS1Trade Image
GS1Trade Transact
GLN
GS1Trade Activate
GTIN
|
Video
Skriftlig vejledning
 min
Sådan importerer du dine emballagedata ved hjælp af Excel-skabelon
Lær at importere dine produkt- og emballagedata ved hjælp af dataimportskabelonen i Excel.
This is some text inside of a div block.
Person hælder en skefuld proteinpulver ned i beholder
GS1Trade Packaging
Trade Sync ikon - en lyserød cirkel med en illustration af tre cirkler ovenpå hinanden i en cylinder
GS1Trade Exact
GS1Trade Image
GS1Trade Transact
GLN
GS1Trade Activate
GTIN
|
Video
Skriftlig vejledning
 min
Guide til oprettelse af kosterstatninger i GS1Trade Sync
Bliv klogere på, hvordan kosterstatninger korrekt registreres i GS1 efter gældende krav til ernæring, dosering og anvendelse.
This is some text inside of a div block.
Person holder en halv chokoladebar op i hånden
GS1Trade Packaging
Trade Sync ikon - en lyserød cirkel med en illustration af tre cirkler ovenpå hinanden i en cylinder
GS1Trade Exact
GS1Trade Image
GS1Trade Transact
GLN
GS1Trade Activate
GTIN
|
Video
Skriftlig vejledning
 min
Guide til oprettelse af måltidserstatninger i GS1Trade Sync
Bliv klogere på hvordan måltidserstatninger korrekt registreres i GS1 efter gældende krav til ernæring mærkning og referenceindtag.
This is some text inside of a div block.