I daglig tale er der mange, som kender GTIN som en stregkode, men teknisk set er GTIN det nummer, som findes under selve stregkode-symbolet, og kan derfor også bruges til andre teknologier som fx 2D stregkoder og RFID tags.
Hold stregkoden enkel - og informationen fleksibel
En 2D-stregkode kan både indeholde strukturerede data, som en scanner kan overføre direkte til et IT-system, og give adgang til digitalt indhold via en webadresse. Det er to forskellige anvendelser, som skal planlægges hver for sig.
Data i stregkoden bruges til identifikation og maskinel behandling.
Digitalt indhold ligger uden for stregkoden og hentes via nettet.
En oplysning kan i nogle tilfælde forekomme begge steder, men den har forskellige formål: Den indkodede oplysning kan behandles automatisk, mens den digitale version kan vises, forklares og opdateres.
Vigtigt: Adgang til digitalt indhold kræver, at 2D-stregkoden indeholder en webadresse. GS1 DataMatrix anvender GS1 element string syntax og indeholder ikke et weblink. Hvis produktet skal føre en bruger til digitalt indhold, skal der anvendes en 2D-stregkode med GS1 Digital Link, eksempelvis en QR-kode med GS1 Digital Link.
Indkod kun data, når de skal kunne aflæses ved scanning og registreres eller behandles direkte i et IT-system. Hvert dataelement bør have et konkret forretningsmæssigt eller lovgivningsmæssigt formål.
GTIN identificerer produktet/handelsvaren og angives med Application Identifier (01).
Afklar derefter, hvor præcist produktet skal kunne identificeres: som produkttype, som et bestemt produktionsparti eller som en individuel enhed.
Vær opmærksom på: Hvis stregkoden indeholder oplysninger, der varierer, fx batchnummer, serienummer eller datoer, skal stregkoden ændres, når oplysningerne ændres.
En GS1 Application Identifier (AI), fortæller det modtagende system, hvad det er for en type data, der kommer efter /01/. De mest almindelige eksempler på data i denne sammenhæng er:
Der findes også Application Identifiers til blandt andet vægt samt produktions- og logistikinformation. Vælg kun de dataelementer, som de relevante scannere og IT-systemer skal anvende.
Batchnummer kan være relevant, når I skal:
Datoer kan være relevante til:
Serienummer kan være relevant, når den enkelte fysiske enhed skal kunne identificeres i forbindelse med:
Hvis 2D-stregkoden kun indeholder faste data, der er ens for alle eksemplarer af produktet (eksempelvis GTIN) kan den typisk for-trykkes separat fra produktionen.
Variable data som batch- eller lotnummer, udløbsdato, serienummer og variabel vægt fastlægges derimod først under produktionen eller pakningen. Et batchnummer eller en dato kan variere mellem produktionsserier, mens et serienummer eller en variabel vægt kan være forskellig for hver enkelt enhed.
Når 2D-stregkoden indeholder sådanne data, skal den genereres og påføres som en del af produktions- eller pakkeprocessen.
Produktionsmiljøet skal derfor kunne:
Tommelfingerregel: Indkod data, fordi de skal bruges ved scanning - ikke blot fordi der er plads til dem.
Digitalt indhold ligger ikke som fulde dokumenter eller tekster i stregkoden. Stregkoden indeholder i stedet en webadresse, der giver adgang til indholdet. Det gør det muligt at vise omfattende information og opdatere den, uden at den trykte stregkode nødvendigvis skal ændres.
Digital placering er især relevant for information, som:
Om produktet: produktbeskrivelse, ingredienser, specifikationer, billeder, oprindelse.
Brug og sikkerhed: brugsvejledning, manualer, sikkerhedsinformation, videoer.
Dokumentation og lovkrav: certifikater, dokumenter, regulatorisk information, information relevant for Det Digitale Produktpas.
Bæredygtighed og cirkularitet: materialer, reparation, genanvendelse, sortering, miljøinformation.
Inspiration og markedsføring: opskrifter, inspiration, kampagner, loyalitet, brandindhold.
Den samme oplysning kan i nogle tilfælde bruges på flere måder.
Et batchnummer kan indkodes i stregkoden med en GS1 Application Identifier, så et IT-system kan registrere det automatisk ved scanning.
Oplysningen kan samtidig bruges til at vise digital information om eksempelvis netop det pågældende batch. Det kan fx være relevant ved en tilbagekaldelse, hvor en scanning kan føre til information om, hvorvidt det konkrete batch er berørt, og hvad brugeren skal gøre.
Hvis et IT-system skal kunne aflæse oplysningen direkte, er det ikke nok kun at vise den på en digital produktside. Oplysningen skal også være indkodet i stregkoden.
Hvis forskellige brugere (fx forbrugere, handelspartnere, myndigheder, reparatører eller andre aktører) skal have adgang til forskellige oplysninger om det samme produkt, kan en resolver være relevant. En resolver kan forbinde produktidentifikationen med de relevante digitale ressourcer. Det samme produkt kan dermed føre til flere informationsdestinationer.
→ Læs også: Hvad er en resolver?
Inden lancering bør I afklare:
Emballage kan være i omløb i flere år. Brug derfor et domæne og en teknisk løsning, som virksomheden forventer at kontrollere på lang sigt. Linket bør fortsat fungere, selvom indholdet flyttes, en kampagne afsluttes, eller en teknologileverandør udskiftes.
Har du stadig brug for hjælp? Så tag fat i GS1 Denmarks support team. Vi står altid klar til at hjælpe.