The Global Language of Business
Contact ushvidt omrids af cirkel med hvid pil i midten der peger mod venstre
Hvilke oplysninger skal indkodes i 2D-stregkoden og hvilke skal ligge digitalt?

Hold stregkoden enkel - og informationen fleksibel

En 2D-stregkode kan både indeholde strukturerede data, som en scanner kan overføre direkte til et IT-system, og give adgang til digitalt indhold via en webadresse. Det er to forskellige anvendelser, som skal planlægges hver for sig.

Data i stregkoden bruges til identifikation og maskinel behandling.

Digitalt indhold ligger uden for stregkoden og hentes via nettet.

En oplysning kan i nogle tilfælde forekomme begge steder, men den har forskellige formål: Den indkodede oplysning kan behandles automatisk, mens den digitale version kan vises, forklares og opdateres.

To informationslag med forskellige formål

Data indkodet i stregkoden Digitalt indhold
Formål Identifikation og automatisk registrering i IT-systemer. Information og tjenester, som mennesker eller systemer tilgår via nettet.
Placering Selve dataene er indkodet i 2D-stregkoden. Indholdet ligger på en webside, i et dokument eller i en anden digital ressource uden for stregkoden.
Struktur GS1 Application Identifiers angiver, hvilken type data der følger. Indholdet organiseres og vedligeholdes i virksomhedens digitale løsninger.
Eksempler GTIN, batchnummer, dato, serienummer og vægt. Brugsvejledninger, certifikater, produktbeskrivelser, billeder og reparationsinformation.
Opdatering Kræver en ny stregkode og kan påvirke emballage eller produktion. Kan som udgangspunkt opdateres uden at ændre den trykte stregkode, når webadressen og omdirigeringen bevares.

Vigtigt: Adgang til digitalt indhold kræver, at 2D-stregkoden indeholder en webadresse. GS1 DataMatrix anvender GS1 element string syntax og indeholder ikke et weblink. Hvis produktet skal føre en bruger til digitalt indhold, skal der anvendes en 2D-stregkode med GS1 Digital Link, eksempelvis en QR-kode med GS1 Digital Link.

Data der skal indkodes i stregkoden

Indkod kun data, når de skal kunne aflæses ved scanning og registreres eller behandles direkte i et IT-system. Hvert dataelement bør have et konkret forretningsmæssigt eller lovgivningsmæssigt formål.

Start med produktets identifikation (GTIN)

GTIN identificerer produktet/handelsvaren og angives med Application Identifier (01).

Afklar derefter, hvor præcist produktet skal kunne identificeres: som produkttype, som et bestemt produktionsparti eller som en individuel enhed.

Vær opmærksom på: Hvis stregkoden indeholder oplysninger, der varierer, fx batchnummer, serienummer eller datoer, skal stregkoden ændres, når oplysningerne ændres.

Brug Application Identifiers til at indkode data i stregkoden

En GS1 Application Identifier (AI), fortæller det modtagende system, hvad det er for en type data, der kommer efter /01/. De mest almindelige eksempler på data i denne sammenhæng er:

  • (01) GTIN identificerer handelsvaren
  • (10) Batch/lot identificerer et produktionsparti
  • (15) Bedst før dato angiver produktets bedst-før dato
  • (17) Udløbsdato angiver produktets udløbsdato
  • (21) Serienummer identificerer den enkelte enhed

Der findes også Application Identifiers til blandt andet vægt samt produktions- og logistikinformation. Vælg kun de dataelementer, som de relevante scannere og IT-systemer skal anvende.

Vælg data efter anvendelsen

Batchnummer kan være relevant, når I skal:

  • målrette tilbagekaldelser
  • understøtte sporbarhed
  • identificere bestemte produktionspartier

Datoer kan være relevante til:

  • datostyring og lagerrotation
  • styring af friskhed og holdbarhed
  • reduktion af madspild
  • automatisk håndtering af udløb

Serienummer kan være relevant, når den enkelte fysiske enhed skal kunne identificeres i forbindelse med:

  • sporbarhed og autentificering
  • service og reparation
  • individuel produktinformation

Tag højde for produktionen

Hvis 2D-stregkoden kun indeholder faste data, der er ens for alle eksemplarer af produktet (eksempelvis GTIN) kan den typisk for-trykkes separat fra produktionen.

Variable data som batch- eller lotnummer, udløbsdato, serienummer og variabel vægt fastlægges derimod først under produktionen eller pakningen. Et batchnummer eller en dato kan variere mellem produktionsserier, mens et serienummer eller en variabel vægt kan være forskellig for hver enkelt enhed.

Når 2D-stregkoden indeholder sådanne data, skal den genereres og påføres som en del af produktions- eller pakkeprocessen.

Produktionsmiljøet skal derfor kunne:

  1. hente de korrekte data
  2. generere den korrekte kode
  3. printe eller påføre koden
  4. kontrollere kodens kvalitet
  5. sikre sammenhæng mellem produktet og koden

Tommelfingerregel: Indkod data, fordi de skal bruges ved scanning - ikke blot fordi der er plads til dem.

Digitalt indhold som brugeren tilgår

Digitalt indhold ligger ikke som fulde dokumenter eller tekster i stregkoden. Stregkoden indeholder i stedet en webadresse, der giver adgang til indholdet. Det gør det muligt at vise omfattende information og opdatere den, uden at den trykte stregkode nødvendigvis skal ændres.

Digital placering er især relevant for information, som:

  • fylder meget
  • ændrer sig
  • findes på flere sprog
  • har flere målgrupper
  • skal kunne vedligeholdes
  • skal vises i en brugeroplevelse.

Eksempler på digitalt indhold:

Om produktet: produktbeskrivelse, ingredienser, specifikationer, billeder, oprindelse.

Brug og sikkerhed: brugsvejledning, manualer, sikkerhedsinformation, videoer.

Dokumentation og lovkrav: certifikater, dokumenter, regulatorisk information, information relevant for Det Digitale Produktpas.

Bæredygtighed og cirkularitet: materialer, reparation, genanvendelse, sortering, miljøinformation.

Inspiration og markedsføring: opskrifter, inspiration, kampagner, loyalitet, brandindhold.

Adskil oplysninger til systemer og brugere

Den samme oplysning kan i nogle tilfælde bruges på flere måder.

Et batchnummer kan indkodes i stregkoden med en GS1 Application Identifier, så et IT-system kan registrere det automatisk ved scanning.

Oplysningen kan samtidig bruges til at vise digital information om eksempelvis netop det pågældende batch. Det kan fx være relevant ved en tilbagekaldelse, hvor en scanning kan føre til information om, hvorvidt det konkrete batch er berørt, og hvad brugeren skal gøre.

Hvis et IT-system skal kunne aflæse oplysningen direkte, er det ikke nok kun at vise den på en digital produktside. Oplysningen skal også være indkodet i stregkoden.

Forskellige målgrupper og informationer

Hvis forskellige brugere (fx forbrugere, handelspartnere, myndigheder, reparatører eller andre aktører) skal have adgang til forskellige oplysninger om det samme produkt, kan en resolver være relevant. En resolver kan forbinde produktidentifikationen med de relevante digitale ressourcer. Det samme produkt kan dermed føre til flere informationsdestinationer.

→ Læs også: Hvad er en resolver?

Afklar ansvar og levetid

Inden lancering bør I afklare:

  • Hvem ejer og vedligeholder den digitale information?
  • Hvor findes masterdataene?
  • Hvem må ændre informationen?
  • Hvor længe skal informationen være tilgængelig?
  • Hvem ejer og kontrollerer domænet?
  • Hvem har ansvaret, hvis destinationen ændres?

Emballage kan være i omløb i flere år. Brug derfor et domæne og en teknisk løsning, som virksomheden forventer at kontrollere på lang sigt. Linket bør fortsat fungere, selvom indholdet flyttes, en kampagne afsluttes, eller en teknologileverandør udskiftes.

→ Læs vejledningen: Sådan opretter du et GS1 Digital Link

Do you want to download the guide?

arrow-right-circle
Hent den her

Do you still need help? Reach out to our support team. We are always ready to help.

Har du spørgsmål?
Contact us here

Hvilke oplysninger skal indkodes i 2D-stregkoden og hvilke skal ligge digitalt?

Newest guides

GS1 Trade Packaging ikon - grøn cirkel med  illustration af en åben papkasse
Trade Sync ikon - en lyserød cirkel med en illustration af tre cirkler ovenpå hinanden i en cylinder
Exact ikon - en solgul cirkel med en illustration af et forstørrelsesglas
Image ikon - en lyselilla cirkel med en illustration af et kamera i midten
Transact ikon - en lyseblå cirkel med en illustration af et stykke papir med tekst og en stjerne på
GLN ikon - en orange cirkel med en illustration af et lokationssymbol
Logo til Activate service grøn cirkel med grafik af papir med tekst og check-mærker
GTIN ikon - en grøn cirkel med en illustration af fem lodrette streger som en stregkode
|
Videokamera ikon i en mørkeblå cirkel
Ikon for læsetid - en mørkeblå cirkel med fire horisontale streger der indikerer tekst
 min
Brugervejledning til 2D-stregkoder, der kan scannes hver gang
Få styr på størrelse, placering, lyszone, kontrast og printkvalitet, så din 2D-stregkode kan scannes korrekt.
This is some text inside of a div block.
GS1 Trade Packaging ikon - grøn cirkel med  illustration af en åben papkasse
Trade Sync ikon - en lyserød cirkel med en illustration af tre cirkler ovenpå hinanden i en cylinder
Exact ikon - en solgul cirkel med en illustration af et forstørrelsesglas
Image ikon - en lyselilla cirkel med en illustration af et kamera i midten
Transact ikon - en lyseblå cirkel med en illustration af et stykke papir med tekst og en stjerne på
GLN ikon - en orange cirkel med en illustration af et lokationssymbol
Logo til Activate service grøn cirkel med grafik af papir med tekst og check-mærker
GTIN ikon - en grøn cirkel med en illustration af fem lodrette streger som en stregkode
|
Videokamera ikon i en mørkeblå cirkel
Ikon for læsetid - en mørkeblå cirkel med fire horisontale streger der indikerer tekst
 min
Sådan kommer I i gang med at skifte fra 1D- til 2D-stregkoder
Få overblik over de vigtigste beslutninger og forberedelser, når I skal gå fra traditionelle 1D-stregkoder til 2D-stregkoder.
This is some text inside of a div block.
GS1 Trade Packaging ikon - grøn cirkel med  illustration af en åben papkasse
Trade Sync ikon - en lyserød cirkel med en illustration af tre cirkler ovenpå hinanden i en cylinder
Exact ikon - en solgul cirkel med en illustration af et forstørrelsesglas
Image ikon - en lyselilla cirkel med en illustration af et kamera i midten
Transact ikon - en lyseblå cirkel med en illustration af et stykke papir med tekst og en stjerne på
GLN ikon - en orange cirkel med en illustration af et lokationssymbol
Logo til Activate service grøn cirkel med grafik af papir med tekst og check-mærker
GTIN ikon - en grøn cirkel med en illustration af fem lodrette streger som en stregkode
|
Videokamera ikon i en mørkeblå cirkel
Ikon for læsetid - en mørkeblå cirkel med fire horisontale streger der indikerer tekst
 min
2D-stregkoder til bæredygtighed og cirkularitet
Se, hvordan 2D-stregkoder kan give adgang til information om fx materialer, reparation, genanvendelse og sortering.
This is some text inside of a div block.