The Global Language of Business
Kontakt oshvidt omrids af cirkel med hvid pil i midten der peger mod venstre
Hvad er en resolver - og hvornår er den relevant?

En resolver styrer, hvilken digital information en bruger eller et system bliver sendt videre til, når en 2D-kode med GS1 Digital Link scannes. Den er især relevant, når den samme stregkode skal kunne føre til flere destinationer.

‍

Hvad er en resolver?

En resolver fungerer som en digital trafikfordeler mellem webadressen i en 2D-stregkode med GS1 Digital Link og den information, som brugeren skal se. Den modtager henvendelsen, finder den relevante destination og sender brugeren eller systemet videre til det rigtige sted.

Resolveren opbevarer ikke selve produktoplysningerne - informationen ligger fortsat på virksomhedens hjemmeside eller i de systemer, hvor den allerede vedligeholdes. Resolveren administrerer blot forbindelserne til informationen.

‍

Sådan fungerer en resolver

  1. ‍Koden scannes. Scanningen åbner den webadresse, der er kodet i 2D-stregkoden med GS1 Digital Link.
  2. ‍Resolveren modtager henvendelsen. Resolveren undersøger, om der efterspørges en bestemt type information, hvorefter den vælger blandt de links, der er knyttet til produktets GS1-identifikation. Hvis der ikke efterspørges en bestemt linktype, vil standardlinket normalt blive anvendt.
  3. ‍Brugeren sendes videre. Destinationen kan fx være en produktside, en brugsvejledning eller andet.

‍

Linktyper beskriver informationen

Links i en GS1-konform resolver kategoriseres med linktyper, som beskriver, hvilken slags information, de fører til - fx en produktside, en brugervejledning eller certificeringsinformation. Ved en almindelig scanning åbnes normalt standardlinket, mens apps og IT-systemer kan efterspørge en bestemt linktype.

Resolver og almindelig viderestilling

Hvis koden altid skal føre til én webside, er en almindelig viderestilling ofte tilstrækkelig. En resolver bliver relevant, når forbindelserne er flere eller når viderestillingerne skal styres samlet.

Kort sagt: En almindelig viderestilling svarer til ét vejskilt. En resolver svarer til en vejviser, hvor flere destinationer kan administreres.

Almindelig viderestilling Resolver
Én destination Flere mulige destinationer
Samme indhold til alle Forskelligt indhold efter fx sprog, målgruppe eller situation
Få forbindelser, som er enkle at vedligeholde Mange produkter eller forbindelser, som skal administreres samlet
Kan implementeres med almindelig webserverfunktionalitet Følger GS1's resolverstandard og gør det muligt at administrere og vælge mellem forskellige typer digitalt indhold

‍

Hvornår er en resolver relevant?

Overvej en resolver, når én eller flere af disse situationer gælder:

  • Den samme kode skal give adgang til flere typer information, fx produktinformation, manualer, certifikater, reparationsinformation eller genanvendelsesvejledning.
  • Forskellige målgrupper skal kunne få forskelligt indhold, fx forbrugere, handelspartnere, reparatører, myndigheder eller logistikmedarbejdere.
  • Indholdet skal kunne tilpasses efter fx sprog, land, tidspunkt eller anvendelsessituation.
  • I har mange produkter og vil administrere destinationerne samlet.

‍

Eksempler på brug

  • Sprog: Brugeren sendes til den relevante sprogversion
  • Kampagner: Koden fører til en kampagneside i en periode og bagefter til den almindelige produktside
  • Tilbagekaldelse: Forbrugere og handelspartnere kan sendes til den information, der er relevant for dem
  • Logistik: Et lager eller distributionscenter kan få adgang til fx batchoplysninger, modtageinstruktioner eller afvigelser
  • Dokumentation: Myndigheder, reparatører eller andre faglige brugere kan sendes til relevant dokumentation.

‍

Hvornår er en resolver ikke nødvendig?

En resolver er ikke altid den bedste eller enkleste løsning. Hvis en QR-kode kun skal føre til én fast produktside, og alle brugere skal se det samme indhold, kan en almindelig viderestilling være nok.

Uanset om man bruger almindelig viderestilling eller en resolver, så er ikke nødvendigt at skifte stregkoden på emballagen, når man ændrer på destinationssiden(erne).

→ Læs mere om viderestilling i vejledningen her

‍

GS1 Digital Link og resolver er ikke det samme

GS1 Digital Link gør det muligt at udtrykke en GS1-identifikation, fx et GTIN, i en webadresse. Resolveren er den tjeneste, der administrerer, hvor denne webadresse fører hen.

Det betyder, at I godt kan bruge GS1 Digital Link uden en resolver. Valget afhænger af, hvor mange destinationer, produkter, målgrupper og ændringer I skal håndtere.

‍

Afklar dette, før I vælger en løsning

Hvor mange destinationer har I? Én fast side eller flere typer information og tjenester?

Hvem skal bruge informationen? Forbrugere, handelspartnere, myndigheder, medarbejdere, IT-systemer eller flere målgrupper?

Skal destinationerne ændres? Fx ved kampagner, nye sprogversioner, ændrede krav eller tilbagekaldelser?

Hvor ligger informationen? Kortlæg de hjemmesider og systemer, som resolveren skal forbinde til.

Hvem har ansvaret? Aftal, hvem der vedligeholder forbindelser, indhold, adgang og kvalitet.

Hvem kontrollerer domænet? Brug et domæne, som virksomheden kan kontrollere langsigtet.

Hvordan skal løsningen drives? Afklar, om I vil udvikle og drive den selv eller vælge en leverandør.

→ Læs også: Redirecting from the GS1 2D code to various online content

Ønsker du at downloade vejledningen?

arrow-right-circle
Hent den her

Har du stadig brug for hjælp? Så tag fat i GS1 Denmarks support team. Vi står altid klar til at hjælpe.

Har du spørgsmål?
Kontakt os her

Hvad er en resolver - og hvornår er den relevant?

Nyeste vejledninger

Illustration af et lille og et stort syltetøjsprodukt med spørgsmålstegn ved siden af
GS1Trade Packaging
GS1Trade Sync
GS1Trade Exact
GS1Trade Image
GS1Trade Transact
GLN
GS1Trade Activate
GTIN
|
Video
Skriftlig vejledning
 min
Hvornår skal jeg skifte GTIN på mit produkt?
Få en forklaring på, hvornår og hvordan du bør skifte GTIN på dine produkter.
This is some text inside of a div block.
Illustration af en stak papirer med et grønt tjek-tegn over
GS1Trade Packaging
GS1Trade Sync
GS1Trade Exact
GS1Trade Image
GS1Trade Transact
GLN
GS1Trade Activate
GTIN
|
Video
Skriftlig vejledning
 min
Datakvalitetsregler for GS1Trade Exact
Oversigt over de kontroller og regler, der indgår i kvalitetstjek fra GS1Trade Exact, og de felter, der påvirkes.
This is some text inside of a div block.
En smartphone viser information om bæredygtighed via en 2D-stregkode på en flaske
GS1Trade Packaging
GS1Trade Sync
GS1Trade Exact
GS1Trade Image
GS1Trade Transact
GLN
GS1Trade Activate
GTIN
|
Video
Skriftlig vejledning
 min
2D-stregkoder til bæredygtighed og cirkularitet
Se, hvordan 2D-stregkoder kan give adgang til information om fx materialer, reparation, genanvendelse og sortering.
This is some text inside of a div block.