I daglig tale er der mange, som kender GTIN som en stregkode, men teknisk set er GTIN det nummer, som findes under selve stregkode-symbolet, og kan derfor også bruges til andre teknologier som fx 2D stregkoder og RFID tags.
At gå fra en traditionel 1D-stregkode som EAN-13 til en 2D-stregkode handler om mere end at ændre stregkoden på emballagen.
Afhængigt af hvad I vil bruge 2D-stregkoden til, kan overgangen også påvirke data, emballage og print, produktionsudstyr, IT-systemer og samarbejdet med jeres handelspartnere.
Derfor er det en god idé at starte med jeres behov og undersøge hele processen, før I ændrer emballagen.
Det kan være en hjælp for jer, hvis I betragter det som et forretnings- og implementeringsprojekt.
Det kan fx være, at I vil:
Formålet har betydning for både de oplysninger, stregkoden skal indeholde, og hvilken type 2D-stregkode I bør vælge.
- og hvilke der skal ligge digitalt
Spørg, hvordan oplysningerne skal bruges:
Skal en oplysning registreres direkte i et IT-system ved scanning?
Så kan det være relevant at indkode den i stregkoden. Det kan fx være GTIN, batchnummer eller udløbsdato.
Skal informationen primært kunne tilgås af en bruger og kunne ændres eller opdateres?
Så kan den med fordel ligge digitalt. Det kan fx være en brugsvejledning, et certifikat eller produktinformation.
→ Hvilke oplysninger skal jeg have med i min 2D-stregkode?
→ Hvilke oplysninger skal ligge i stregkoden – og hvilke skal ligge digitalt?
Valget afhænger af, hvordan stregkoden skal bruges.
QR-kode med GS1 Digital Link kan fx være relevant, når koden skal give adgang til digital information via en smartphone.
GS1 DataMatrix kan fx være relevant, når GTIN, batchnummer, dato eller serienummer skal registreres i processer og IT-systemer.
Data Matrix med GS1 Digital Link kan være relevant, når Digital Link ønskes, men pladsen er meget begrænset.
→ Skal jeg bruge en QR-kode med GS1 Digital Link eller en GS1 DataMatrix?
Hvis 2D-stregkoden kun indeholder oplysninger, der er de samme på alle eksemplarer af produktet, kan 2D-stregkoden pre-printes separat fra produktionen.
Fx, hvis 2D-stregkoden kun skal indeholde et GTIN (udover webdomænet), forbliver emballagen uændret og stregkoden kan pre-printes uden involvering af produktionslinjen.
Indeholder den derimod oplysninger, der ændrer sig – fx batchnummer, dato, serienummer eller vægt – skal stregkoden kunne genereres og printes med de korrekte oplysninger som en del af produktionen.
Undersøg derfor bl.a., om jeres print- og produktionsudstyr kan håndtere dette.
Det er ikke nok, at 2D-stregkoden kan scannes. De systemer, der modtager oplysningerne, skal også kunne læse og behandle dem korrekt.
Undersøg derfor både jeres egne og relevante handelspartneres:
Overgangen til 2D-stregkoder sker gradvist. Det betyder, at I i en periode kan have brug for både den eksisterende EAN-13-stregkode og den nye 2D-stregkode på emballagen.
GS1's globale mål er, at POS-systemer ved udgangen af 2027 skal kunne læse og behandle de definerede GS1 2D-stregkoder. Det betyder ikke, at EAN-13 automatisk skal fjernes i 2027; overgangen sker gradvist.
Hvis produktet skal scannes ved checkout, bør I derfor afklare med jeres handelspartnere, hvilke 2D-stregkoder deres POS-systemer kan læse og behandle, før EAN-13-stregkoden fjernes.
→ Læs vejledningen: Placering af QR-stregkode med GS1 Digital Link
Start med ét produkt eller en afgrænset produktgruppe, før I ruller løsningen bredt ud.
Test ikke kun, om stregkoden kan scannes. Kontrollér hele processen - fra print og scanning til registrering og behandling af oplysningerne i relevante systemer.
Hvis handelspartnere skal kunne bruge 2D-stregkoden, bør de også indgå i testen.
Har du stadig brug for hjælp? Så tag fat i GS1 Denmarks support team. Vi står altid klar til at hjælpe.