GTIN
Colloquially, many know GTIN as a barcode, but technically, GTIN is the number found beneath the barcode symbol itself, and can therefore also be used for other technologies such as 2D barcodes and RFID tags.
Colloquially, many know GTIN as a barcode, but technically, GTIN is the number found beneath the barcode symbol itself, and can therefore also be used for other technologies such as 2D barcodes and RFID tags.
Stregkoden, som vi kender den fra stort set alle produkter og varer vi møder i vores hverdag, fylder 50 år. Hvad der startede som et ønske om at gøre køerne i supermarkedet kortere, har siden - og uden de fleste har bemærket det - udviklet sig til at spille en afgørende rolle for fødevare- og patientsikkerheden. Ikke bare i Danmark, men i hele verden. Nu står den velkendte række af lodrette streger så overfor et nyt look og et nyt ønske. Nemlig, at bidrage til udviklingen af den cirkulære økonomi og samfundets grønne omstilling.
Der er en grund til, at BBC har kaldt stregkoden "en af de 50 ting, der skabte den moderne økonomi". Siden stregkoden blev skabt i april 1973, er dette undseelige – men alligevel velkendte – symbol nu på over 1 milliard produkter, og "bippet" kan høres seks milliarder gange hver dag.
”Stregkoden ændrede for altid måden, vi handler på. Alle stregkoder kan se ens ud, men kraften ligger indeni”, siger Per Ahlmann Andersen. Han er direktør i GS1 Denmark, som er den danske division af den neutrale, not-for-profit organisation, GS1, som på globalt plan administrerer og udvikler stregkoden og systemerne bag.
Per Ahlmann Andersen fortsætter:
”Fordi stregkoden er skabt som en global standard, der via en simpel scanning forbinder et fysisk produkt til digital information, kan informationerne flyde problemfrit på tværs af forsyningskæder og brancher. Det er grundlæggende det samme system, der gør det muligt at spore og tilbagekalde en potentielt farlig fødevare, som det man benytter for at undgå, at der kommer forfalskede lægemidler ind i sundhedssektoren”.
Den 50-årige fødselar står overfor i de kommende år at blive afløst af den nye generation af stregkoder, nemlig 2D-stregkoder (todimensionelle stregkoder), også kendt som QR-koder. Disse nye stregkoder kan indeholde langt mere data for både virksomheder, myndigheder, forbrugere og patienter, og tilbyder meget mere end blot links til websider.
”2D-stregkoder kommer til at give et nyt niveau af gennemsigtighed, og kan i sidste ende hjælpe forbrugerne med at træffe de rigtige købsbeslutninger. Den nye generation af stregkoder kan hurtigt fortælle et produktets historie, hvor det kommer fra, hvordan det er transporteret, om det indeholder allergener, hvordan det kan genbruges og dets miljømæssige fodaftryk”, fortæller Per Ahlmann Andersen.
Kendskab eller ej står stregkoden og dens bagvedliggende systemer midt i en spændende evolution, hvor den nu skal sættes i spil for at understøtte de øgede lovgivningskrav fra EU, der rammer mange virksomheder, og som skal skubbe dem og vores samfund i en mere grøn og bæredygtig retning.
Per Ahlmann Andersen fortæller, at man både hos Meny i Norge og hos Woolworths i Australien har gjort sig praktiske erfaringer med at bruge den nye generation af stregkoder (2D-stregkoder) til at bekæmpe madspild.
Blandt andet kan 2D-stregkoder indeholde holdbarhedsinformation på det enkelte produkt, hvilket giver dagligvarebutikkerne et langt bedre overblik over de fødevarer, der nærmer sig udløbsdato. I Norge har man reduceret 18 procent af sit madspild målt i kroner og ører, mens man i Australien i nogle butikker har kunne reducere omfanget af varer, hvor holdbarheden er udløbet, med op til 44 procent.
”Vi har inviteret dagligvarekæder, fødevareproducenter, interesseorganisationer, politiske beslutningstagere og mange flere til dialog for at sætte skub i udrulningen af 2D-stregkoder i dansk dagligvarehandel. Vi ønsker, at Danmark skal gå med forrest i kampen for mindre madspild og vi har en simpel løsning, der har vist sig at kunne gøre en betydelig forskel på området. Lykkes vi med det, kan stregkoden endnu engang vise sig at ændre vores liv”, afslutter Per Ahlmann Andersen.
Toke Mølgaard, GS1 Denmark
(+45) 51 94 93 03
GS1 Denmark er den danske del af den globale standardiseringsorganisation GS1. Vi støtter alle aktører i forsyningskæden, og gør den mere effektiv, sikker og bæredygtig. Vi opererer primært inden for detailhandlen og sundhedssektoren, hvor vi med vores standarder for sporbarhed og data øger fødevare- og patientsikkerheden i Danmark. GS1 er en neutral, not-for-profit, FN-godkendt NGO, repræsenteret i 116 lande.
GS1Trade Image provides professional marketing and planogram images that meet retailers' requirements and imaging guidelines.
If you want to create your own product photos, we can also help you get certified.
GS1Trade Sync is a data pool for product data exchange that your trading partners can access.
GS1Trade Sync streamlines data exchange between trading partners because data only needs to be entered in one place. This increases the quality of product data and creates value for you - and the entire value chain.
GS1Trade Packaging is a packaging data system that gathers your packaging data in one place. The system ensures efficient collection, structuring, and declaration of packaging data, and makes it easy to exchange packaging data with other companies.
GS1Trade Exact ensures the quality of your product data. All physical products are checked against the data registered in GS1Trade Sync.
With this service, you get verified and quality-assured data that benefits the entire supply chain.
GS1Trade Transact handles the digital receipt of orders and the sending of documents to your customers. You can choose whether to integrate it with your financial system or access it online.
GTIN (also known as EAN) stands for “Global Trade Item Number” and is the number sequence shown beneath a barcode symbol.
GTIN (EAN) is a global standard used to uniquely identify digital and physical products, allowing the barcode to be scanned anywhere in the world throughout the supply chain.
A GLN (also known as EAN) allows you to uniquely identify physical, functional, legal, or digital entities. This can include the sender, receiver, buyer, seller, supplier, manufacturer, delivery location, billing location, store, or internal departments.
