I daglig tale er der mange, som kender GTIN som en stregkode, men teknisk set er GTIN det nummer, som findes under selve stregkode-symbolet, og kan derfor også bruges til andre teknologier som fx 2D stregkoder og RFID tags.
I denne vejledning viser vi, hvordan du skal oprette dine emballagestamdata i GS1Trade Packaging. Det er en proces i 4 trin.
Et produkt svarer til det fysiske produkt, der skal på markedet. Produkthierarkiet består af basisenhed (salgsvaren), kolli og palle. Du skal oprette alle de GTIN, der findes i produkthierarkiet.
Bemærk: Oftest findes der kun GTIN på basisenhed og kolli. Det er sjældent, der også findes GTIN på palle. I disse tilfælde nøjes du blot med at oprette basisenhed og kolli.
I denne vejledning tager vi udgangspunkt i et syltetøjsprodukt som eksempel. Syltetøjet sendes afsted i kolli på en palle. Produkthierarkiet for syltetøjsproduktet består derfor af:

Sådan gør du:
Gå til fanen Produkter > Vælg Opret nyt > Manuel oprettelse
Angiv:
I nedenstående eksempel er vi ved at oprette basisenheden.

Skal du dele emballagedata for dette produkt med en kunde?
Gå til fanen Dele indstillinger på produktet.
Hvis du kun bruger GS1Trade Packaging, skal du tilføje de kunder, som du ønsker at dele produktets emballagedata med her.

Bruger du også GS1Trade Sync? Så skal du tilføje dine kunder under Del til GS1Trade Packaging.
Dog skal du tilmed være opmærksom på, at det også kræver, at du styrer dine datamodtagere i GS1Trade Sync.
Du kan læse mere om, hvordan du datadeler i vejledningen her.

Vi starter med at oprette emballagen for basisenheden. I dette eksempel består vores syltetøjsprodukt af en emballage med tre komponenter: et låg, en label og selve glasset.
Label er en integreret komponent på glasset. En integreret komponent er per definition en emballagekomponent, der ikke er designet til at blive separeret fra hovedkomponenten i forbindelse med affaldssortering eller transport.
Gå til fanen Emballagestamdata > Vælg Opret nyt > Opret ny komponent.

Angiv:
Klik Gem.



Det er vigtigt at forbinde hovedkomponenter og integrerede komponenter før emballageenheder sammensættes – men særligt også før vi miljøgraduerer vores komponenter.
Emballager med integrerede komponenter skal miljøgradueres samlet ifølge bekendtgørelsen fra Miljøstyrelsen.
Gå til hovedkomponenten – syltetøjsglasset.
Under fanen "Integrerede komponenter" klik Redigér detaljer.
Vælg den integrerede komponent fra listen til højre og træk den over i det tomme felt.
Ved feltet "Sammensat" vælges fra dropdown listen, hvordan den integrerede komponent er sat på hovedkomponenten.
Klik Gem. Syltetøjsglasset og labelen er nu kædet sammen i systemet.


Du har nu oprettet dine emballagekomponenter og integreret en komponent på en hovedkomponent. Nu er du klar til at klassificere komponenterne i henhold til bekendtgørelsen fra Miljøstyrelsen.
Gå til fanen Emballageklassificering og angiv:
Dernæst skal komponenterne syltetøjsglas og låg sammensættes i en emballageenhed.
Vær særligt opmærksom på:
Vi gentager pkt 2.1-2.4 for komponenterne til kolli og palle.
Så er der oprettet emballager og produkter i systemet.

Forbedres emballagen, og du dermed har behov for at vedligeholde data, skal dette altså kun gøres ét sted på tværs af de linkede produkter.
Til sidst skal du oprette et emballagesystem til produkthierarkiet.

Nu har du oprettet dine emballagestamdata for dit produkt.
Du kan genbruge emballageenheder til flere forskellige GTINs. F.eks. hvis du har et produkt i forskellige varianter, som bruger den samme emballage. Du kan også genbruge emballagekomponenter i flere forskellige enheder.
I nedenstående eksempel er der oprettet tre syltetøjs basisprodukter (jordbær-, hindbær- og appelsinsyltetøj) men kun én emballageenhed. Der bruges nemlig samme emballage til de tre produkter, hvorfor denne tilknyttes alle tre.

Emballagedata som ikke længere er relevant eller gældende, skal markeres som Inaktiv. Dette sikrer, at systemet kun indeholder data, der afspejler den aktuelle anvendelse.
Dette gælder for følgende:
Når data markeres som "Inaktiv", betyder det, at den ikke længere anvendes aktivt i emballageflowet, men bevares i systemet af hensyn til sporbarhed og historik. Af samme årsag er det ikke muligt at slette produkter eller emballagedata. I stedet kan du markere det Inaktivt.
Hvis data ved en fejl er oprettet, skal det behandles på samme måde.
Du bør ikke foretage yderligere opdateringer af inaktive data, medmindre de gøres aktive igen.
Vi anbefaler yderligere, at du fjerner alle associationer med inaktive komponenter eller enheder.
Har du stadig brug for hjælp? Så tag fat i GS1 Denmarks support team. Vi står altid klar til at hjælpe.