|
GTIN
I daglig tale er der mange, som kender GTIN som en stregkode, men teknisk set er GTIN det nummer, som findes under selve stregkode-symbolet, og kan derfor også bruges til andre teknologier som fx 2D stregkoder og RFID tags.
I daglig tale er der mange, som kender GTIN som en stregkode, men teknisk set er GTIN det nummer, som findes under selve stregkode-symbolet, og kan derfor også bruges til andre teknologier som fx 2D stregkoder og RFID tags.
Et emballagesystem består af alle de emballager, der samlet set anvendes til at bringe et produkt på markedet. Et emballagesystem kan bestå af op til tre emballageniveauer: primær, sekundær og tertiær.
Læs mere om fordelene ved emballagesystemer.
Hvor mange niveauer dit emballagesystem består af, afhænger af, hvordan du som standard sender produktet på markedet.
Hvis produktet altid sendes afsted i kollikasser på hele paller, vil emballagesystemet bestå af forbrugerenhed (primær), kollikasse (sekundær) og palle (tertiær).
Sendes produktet derimod afsted i kollikasser på mixpaller, vil det højeste standardniveau være kolli og emballagesystemet vil blot bestå af forbrugerenhed (primær) og kollikasse (sekundær).
Det er ikke et lovkrav at strukturere sine data i emballagesystemer, men det vil alligevel være vores anbefaling, da det giver dig det bedste overblik.
For at kunne oprette et emballagesystem, skal du først:
Det er i princippet ligegyldigt, om det er den primære, sekundære eller tertiære emballageenhed, der er linket til produktet. Men vi anbefaler dog, at man linker den emballageenhed der svarer til produktniveauet. Det gør arbejdsgangen lettere, når du skal angive markedsførte mængder. Har du for eksempel oprettet en stykvare, kan du med fordel linke til forbrugerenheden (oftest primær). Har du oprettet en kollivare, kan du med fordel linke til kollikassen (oftest sekundær).
Er du i tvivl om, hvordan du opretter emballageenheder og linker til produkter? Se videoen her.
I dette eksempel har vi et syltetøjsprodukt, der altid sendes afsted på hele paller. Emballagesystemet består her af tre niveauer:
Foruden at kende enhederne skal vi også kende og angive, hvor mange styk af hver enhed, der indgår i emballagesystemet. Her er det nemmest at starte nedefra.
Vi starter med den tertiære emballageenhed.
I eksemplet har vi oprettet de tre emballageenheder (glas, kolli og palle), der skal indgå i vores emballagesystemet. Vi har tre syltetøjsprodukter, der benytter netop dette emballagesystem (Jordbær, Hindbær, Appelsin). Alle tre produkter er linket til den primære emballageenhed: Glas med label og låg.
Emballagesystemet er nu oprettet. Klik Tilbage, og du kan nu se emballagesystemet fremgår af listen.
I dette eksempel har vi et syltetøjsprodukt, der altid sendes afsted i kolli. Kollikasserne sendes afsted på mixpaller (med andre produkter), og derfor kan vi ikke oprette standard emballagesystem for hele pallen.
Emballagesystemet består her af to niveauer:
I demovideoen kan du se, at der er oprettet to emballageenheder (glas og kolli), der skal indgå i vores emballagesystem. Vi har tre syltetøjsprodukter, der benytter emballagesystemet (Jordbær, Hindbær og Appelsin). Alle tre produkter er linket til den primære emballageenhed: Glas med label og låg.
Vi starter med den sekundære emballageenhed. Vi har et 1 stk. kolli med 10 syltetøjsglas.
Emballagesystemet er nu oprettet. Klik Tilbage, og du kan nu se emballagesystemet fremgår af listen.
I dette eksempel bringes stykvarer på markedet enkeltvis – f.eks. når en forbruger bestiller direkte på en webshop.
I dette tilfælde eksisterer der ikke et standard emballagesystem, hvorfor det ikke giver mening at oprette et emballagesystem.
Her må du nøjes med at oprette og linke forbrugeremballagen (den primære enhed) direkte til produkterne.
Har du stadig brug for hjælp? Så tag fat i GS1 Denmarks support team. Vi står altid klar til at hjælpe.
