The Global Language of Business
Contact ushvidt omrids af cirkel med hvid pil i midten der peger mod venstre
2D-stregkoder til bæredygtighed og cirkularitet

Bæredygtighed og cirkularitet kan kræve adgang til information om produktet gennem forskellige dele af dets levetid.

Det kan fx være information om:

  • materialesammensætning og oprindelse
  • certifikater og miljødata
  • reparation og reservedele
  • genbrug, genanvendelse og sortering
  • information relevant for Det Digitale Produktpas.

Med en 2D-stregkode kan produktets identifikation forbindes med denne information digitalt. Informationen behøver derfor ikke nødvendigvis at være indkodet direkte i selve stregkoden.

Forskellige brugere kan have brug for forskellig information

Den samme 2D-stregkode kan være indgangen til forskellige typer information gennem produktets levetid.

En forbruger kan fx have brug for information om brug, vedligeholdelse og sortering, mens en reparatør kan have brug for reparationsvejledninger og information om reservedele. Senere kan en genanvendelsesaktør have brug for information om materialer og genanvendelse.

GS1 Digital Link kan understøtte forbindelsen mellem produktets identifikation og de relevante digitale informationskilder.

→ Læs vejledningen: Hvad er en resolver – og hvornår har jeg brug for den?

Start med et konkret formål

“Bæredygtighed” er for bredt som anvendelsesscenarie. Definér i stedet det konkrete formål for jer.

Det kan fx være:

  • Vi vil gøre det lettere at finde information om produktets materialer.
  • Vi vil gøre det lettere at reparere produktet.
  • Vi vil hjælpe brugeren med at sortere produkt og emballage korrekt.
  • Vi vil gøre information relevant for Det Digitale Produktpas digitalt tilgængelig.

Find ud af, hvilke oplysninger I har - og hvor de ligger

For hver datatype bør I afklare:

  • Findes informationen allerede?
  • I hvilket system findes informationen?
  • Hvem ejer informationen?
  • Hvor ofte ændrer informationen sig?
  • Hvilket produkt gælder informationen for?
  • Hvem må eller skal kunne se informationen?
  • Skal den indkodes eller være digitalt tilgængelig?

Det er især vigtigt at skelne mellem oplysninger, der skal indkodes i selve stregkoden, og information, som stregkoden blot skal give digital adgang til.

I selve stregkoden kan der fx indkodes GTIN, batchnummer eller serienummer.

Digitalt kan I fx gøre materialedokumentation, certifikater, reparationsvejledninger eller information om genanvendelse tilgængelig.

→ Hvilke oplysninger skal ligge i stregkoden - og hvilke skal ligge digitalt?

Sådan kommer I i gang

1. Vælg ét konkret formål

Start fx med reparation, sortering, materialeinformation eller en anden konkret anvendelse.

2. Vælg en produktgruppe

Start med et afgrænset antal produkter, hvor behovet er tydeligt, så løsningen kan testes i praksis.

3. Tag udgangspunkt i produktets GTIN

Produktets GTIN er udgangspunktet for at forbinde det fysiske produkt med den digitale information.

4. Kortlæg de relevante oplysninger og informationskilder

Find ud af, hvilke oplysninger I allerede har, hvor de ligger, og hvilke der eventuelt mangler.

5. Afklar, hvem der har ansvar for informationen

Beslut, hvem der har ansvar for at oprette, kontrollere og vedligeholde informationen.

6. Beslut, hvad der skal indkodes i stregkoden

Hvis fx GTIN, batchnummer eller serienummer skal registreres ved scanning, skal I tage stilling til, hvilke oplysninger der skal indkodes.

→ Hvilke oplysninger skal jeg have med i min 2D-stregkode?

7. Beslut, hvad der skal ligge digitalt

Fx materialedokumentation, certifikater, reparationsvejledninger eller sorteringsinformation.

→ Hvilke oplysninger skal ligge i stregkoden – og hvilke skal ligge digitalt?

8. Opret et GS1 Digital Link, hvis der skal være digital adgang

→ Sådan opretter du et GS1 Digital Link

9. Test løsningen med de personer, der skal bruge den

Test, om brugerne kan scanne koden og finde den information, de har brug for. Hvis løsningen skal bruges af forbrugere, bør I bl.a. teste forskellige smartphones og sikre, at informationen fungerer godt på mobil. Hvis andre aktører eller systemer skal bruge løsningen, bør de også indgå i testen.

10. Aftal, hvem der vedligeholder løsningen

Afklar, hvem der fremover har ansvar for links, information og eventuelle ændringer.

En 2D-stregkode løser ikke problemer med manglende data

Hvis informationen ikke findes, ikke er struktureret, ikke kan kobles entydigt til det rigtige produkt eller ingen har ansvar for at vedligeholde den, løser en 2D-stregkode ikke problemet.

Få derfor styr på information, kilder og ansvar, før I bygger den digitale løsning.

Næste skridt

→ Hvilke oplysninger skal ligge i stregkoden – og hvilke skal ligge digitalt?
→ Sådan opretter du et GS1 Digital Link
→ Sådan bruger du 2D-stregkoder til lovkrav og dokumentation

Do you want to download the guide?

arrow-right-circle
Hent den her

Do you still need help? Reach out to our support team. We are always ready to help.

Har du spørgsmål?
Contact us here

2D-stregkoder til bæredygtighed og cirkularitet

Newest guides

GS1 Trade Packaging ikon - grøn cirkel med  illustration af en åben papkasse
Trade Sync ikon - en lyserød cirkel med en illustration af tre cirkler ovenpå hinanden i en cylinder
Exact ikon - en solgul cirkel med en illustration af et forstørrelsesglas
Image ikon - en lyselilla cirkel med en illustration af et kamera i midten
Transact ikon - en lyseblå cirkel med en illustration af et stykke papir med tekst og en stjerne på
GLN ikon - en orange cirkel med en illustration af et lokationssymbol
Logo til Activate service grøn cirkel med grafik af papir med tekst og check-mærker
GTIN ikon - en grøn cirkel med en illustration af fem lodrette streger som en stregkode
|
Videokamera ikon i en mørkeblå cirkel
Ikon for læsetid - en mørkeblå cirkel med fire horisontale streger der indikerer tekst
 min
Brugervejledning til 2D-stregkoder, der kan scannes hver gang
Få styr på størrelse, placering, lyszone, kontrast og printkvalitet, så din 2D-stregkode kan scannes korrekt.
This is some text inside of a div block.
GS1 Trade Packaging ikon - grøn cirkel med  illustration af en åben papkasse
Trade Sync ikon - en lyserød cirkel med en illustration af tre cirkler ovenpå hinanden i en cylinder
Exact ikon - en solgul cirkel med en illustration af et forstørrelsesglas
Image ikon - en lyselilla cirkel med en illustration af et kamera i midten
Transact ikon - en lyseblå cirkel med en illustration af et stykke papir med tekst og en stjerne på
GLN ikon - en orange cirkel med en illustration af et lokationssymbol
Logo til Activate service grøn cirkel med grafik af papir med tekst og check-mærker
GTIN ikon - en grøn cirkel med en illustration af fem lodrette streger som en stregkode
|
Videokamera ikon i en mørkeblå cirkel
Ikon for læsetid - en mørkeblå cirkel med fire horisontale streger der indikerer tekst
 min
Sådan kommer I i gang med at skifte fra 1D- til 2D-stregkoder
Få overblik over de vigtigste beslutninger og forberedelser, når I skal gå fra traditionelle 1D-stregkoder til 2D-stregkoder.
This is some text inside of a div block.
GS1 Trade Packaging ikon - grøn cirkel med  illustration af en åben papkasse
Trade Sync ikon - en lyserød cirkel med en illustration af tre cirkler ovenpå hinanden i en cylinder
Exact ikon - en solgul cirkel med en illustration af et forstørrelsesglas
Image ikon - en lyselilla cirkel med en illustration af et kamera i midten
Transact ikon - en lyseblå cirkel med en illustration af et stykke papir med tekst og en stjerne på
GLN ikon - en orange cirkel med en illustration af et lokationssymbol
Logo til Activate service grøn cirkel med grafik af papir med tekst og check-mærker
GTIN ikon - en grøn cirkel med en illustration af fem lodrette streger som en stregkode
|
Videokamera ikon i en mørkeblå cirkel
Ikon for læsetid - en mørkeblå cirkel med fire horisontale streger der indikerer tekst
 min
2D-stregkoder til bæredygtighed og cirkularitet
Se, hvordan 2D-stregkoder kan give adgang til information om fx materialer, reparation, genanvendelse og sortering.
This is some text inside of a div block.