I daglig tale er der mange, som kender GTIN som en stregkode, men teknisk set er GTIN det nummer, som findes under selve stregkode-symbolet, og kan derfor også bruges til andre teknologier som fx 2D stregkoder og RFID tags.
I vejledningen nedenfor, finder du beskrivelser af hvordan RFID (Radiofrekvensidentifikation) og GS1's løsninger kan skabe værdi for dig.
Vi hjælper dig fra idé til implementering med uvildig rådgivning.
I det foranderlige tekstil- og modelandskab hjælper GS1-standarder virksomheder med at opnå global rækkevidde. De faciliterer nemlig handel og transport på tværs af landegrænser ved at skabe et fælles sprog for samarbejde igennem alle led i værdikæden. Vores standarder for fx stregkoder spiller en rolle jorden rundt, døgnet rundt – blandt andet når tøj scannes i en butik, og når forsendelser scannes, så man opnår sporbarhed helt fra producent til forbruger. Faktisk lyder der verden overmere end 10 milliarder ’bip’ om dagen, når en GS1-stregkode bliver scannet. GS1 gør i dag en forskel for over 2 millioner medlemmer på verdensplan og hjælper dem med at arbejde effektivt, sikkert og bæredygtigt – for deres egen, deres kunders, og miljøets bedste.
EPC står for Electronic Product Code og er den globale GS1-standard for RFID-teknologien. Standarden er udviklet i samarbejde med RFID tag/læser-producenter, industrien og detailhandlen. Kort fortalt definerer EPC standarden disse tre nøglepunkter:
1. Hvordan lagres data i en RFID-tag?
2. Hvordan kommunikerer en RFID-tag disse data videre til scanneren?
3. Hvordan kommunikerer scanneren, til slut, med forretnings systemet?

Datastrukturen i en RFID-tag (se ovenfor) er i realiteten en simpel videreførelse af den velkendte GS1-standard for stregkoder. En RFID-tags EPC-kode består af produktets stregkodenummer, altså Global Trade Item Number (GTIN) med tilføjelse af et unikt serienummer for hvert enkelte produkt samt instruktioner for scanneren.
EPC-standarden definerer strukturen for, hvordan tags og scannere taler sammen. Det betyder, at så længe begge dele overholder EPC-standarden, så vil enhver kombination af tags og scannere kunne arbejde sammen. For at kunne sikre dette har RFID-producenterne reduceret variationen af tags og scannere ved at blive enige om at bruge passive, Ultra High Frequency (UHF) tags.
EPC-standarden definerer også, hvordan scanneren opsamler de modtagne data og videresender dem til it systemet – hvilket i sidste ende sikrer, at alle dele af din RFID-løsning kan ”snakke sammen”. Dette muliggør en effektiv, automatisk kommunikation af data både mellem dine interne afdelinger og med dine leverandører og eksterne samarbejdspartnere.
Hvis du allerede bruger GS1-standarder for stregkoder til, at mærke dine produkter, så er du rigtigt godt på vej, da det er præcis de samme standarder, som anvendes til EPC/RFID.
Brugen af globalt standardiserede RFID-tags har gjort, at markedet har opnået en kritisk masse: 42,7 milliarder RFID tags blev anvendt i 2025. Det har medført markant prisfald på prisen pr. tag de senere år.
Eftersom EPC er en åben standard, bliver ingen proprietærteknologi anvendt. Det betyder, at du uden bekymring kan investere i en RFID-løsning, da enhver EPC/RFID-tag vil fungere med en hvilken som helst EPC/RFID-scanner.
Vores standarder er udviklet af EPC-brugerne selv – med øje for den bedste praksis i brugen af RFID-teknologi.
Når du anvender GS1s globale standard, kan du få lokal GS1-støtte til at komme i gang med at bruge EPC/RFID.
GS1 har leveret standarder til globale forsyningskæder i 50 år. På basis af en så stabil og efterprøvet platform, kan teknologiudviklere fokusere på at skabe nye løsninger, uden at bekymre sig om kompatibilitet.

Som medlemsorganisation for over 15.000 medlemmer er vi i GS1 Denmark altid på udkig efter nye måder at skabe fordele og vækst for vores medlemmer. Vi har allerede hjulpet flere virksomheder på vej modimplementering af RFID-teknologi og er altid klar til at give en hjælpende hånd. Ovenfor ses et eksempel på en komplet proces for implementering af RFID udarbejdet af vores kolleger hos GS1 UK. I eksemplet ses nogle af de spørgsmål, som kan opstå i processen. Disse spørgsmål vil vi hos GS1 Denmark meget gerne hjælpe dig med at finde svar på på baggrund af vores erfaring og eksempler fra industrien.
Er du i fuld sving, eller leger du blot med idéen om RFID i din virksomhed, og kunne du fx tænke dig svar på følgende:
Har du stadig brug for hjælp? Så tag fat i GS1 Denmarks support team. Vi står altid klar til at hjælpe.

