I daglig tale er der mange, som kender GTIN som en stregkode, men teknisk set er GTIN det nummer, som findes under selve stregkode-symbolet, og kan derfor også bruges til andre teknologier som fx 2D stregkoder og RFID tags.
Denne guide beskriver de særlige krav til deling af data for vitaminer, mineraler og kosttilskud. Guiden giver blandt andet overblik over, hvordan ingredienser, ernæringsinformation og anbefalet dosering skal angives for at leve op til gældende lovgivning.
Der gennemgås relevante attributter med eksempler på, hvilke oplysninger der skal og ikke skal udfyldes i de enkelte felter, samt om felterne er obligatoriske eller frivillige.
Guiden henvender sig til dataleverandører, der opretter vitaminer, mineraler og kosttilskud i GS1Trade Sync, samt til datamodtagere, der ønsker indsigt i, hvilke data de kan forvente at modtage.
Attributtype: Kodeliste
Status: Obligatorisk
Beskrivelse: Angiv altid ”Kosttilskud” på Kosttilskud og Vitaminer/mineraler.
Der kan desuden også angives f.eks.: ”Vegetarisk”, ”Glutenfri” m.m.
Attributtype: Kodeliste
Status: Obligatorisk
Beskrivelse: Her angives en kode, der beskriver komponenten/næringsværdien indeholdt i produktet, som det er anført på produktets label.
F.eks. ”Calcium”, ”Magnesium”, ”Vitamin A”
Hvis en relevant værdi, som fremgår af produktets emballage, ikke findes i kodelisten, kan den angives i tekstfeltet Næringsstofbetegnelse (5500).
Attributtype: Numerisk + unit
Status: Obligatorisk
Beskrivelse: Værdi som angiver indholdsmængden af den ernæringsmæssige bestanddel i produktet. Denne angives pr. komponent i forhold til den ernæringsmæssige referenceværdi (serving size).
F.eks. ”233 Milligram” og ”11 Gram”.
Attributtype: Kodeliste
Status: Obligatorisk
Beskrivelse: Nøjagtighedsangivelse af det specificerede ernæringsindhold. Lokale lovgivningsmæssige guidelines bør følges, når målenøjagtighed vælges.
Angiv den nøjagtighed som bedst matcher data på produktet: ”Cirka” eller ”Mindre end”
Attributtype: Numerisk
Status: Obligatorisk
Beskrivelse: Angivelse af det daglige referenceindtag som procentdel. Angivelsen indikerer, hvor meget forbrugeren får af det pågældende næringsstof i forhold til et fastsat referenceindtag. Det fastsatte referenceindtag skal angives i Erklæring om dagligt referenceindtag % (RI) (1226). Udfyld kun tal. F.eks.: ”240”
Attributtype: Fritekst
Status: Obligatorisk
Beskrivelse: Angiv erklæring om det daglige referenceindtag.
F.eks.: "Referenceindtag for en voksen gennemsnitsperson (8400 kJ/2000 kcal)".
Attributtype: Numerisk + unit
Status: Obligatorisk
Beskrivelse: Angiv den referenceværdi som de ernæringsmæssige informationer er angivet i forhold til.
F.eks.: ”100 Gram” eller ”100 Milliliter”.
Attributtype: Fritekst
Status: Obligatorisk
Beskrivelse: Her specificeres den referenceværdi, som den ernæringsmæssige information er angivet i forhold til.
F.eks.: ”Pr. 1/2 kop (100 Gram)”.
Attributtype: Fritekst
Status: Obligatorisk
Beskrivelse: Oplysninger vedrørende dosering af tilskud, der skal tages pr. anbefalet dosering. Dette kan være mærket på produktet eller skal mærkes ud fra gældende lovgivning.
F.eks.: "Tag 2 tabletter hver 4. time" eller "Tag 1 teskefuld dagligt".
Attributtype: Numerisk
Status: Frivillig med advarsel:
”Hvis der på produktets emballage er påtrykt, hvor mange dages holdbarhed der er efter åbning, skal du angive det i felt 3481”.
Beskrivelse: Angivelse antal dage, som produktet kan holde sig efter åbning, før det skal destrueres/fjernes.
Attributtype: Fritekst
Status: Obligatorisk
Beskrivelse: Instruktioner om opbevaring af produktet til forbrugeren. Denne beskrivelse er normalt enten påtrykt produktets etiket eller inde i emballagen. Instruktionerne kan indeholde information om anbefalede opbevaringstemperaturer og/eller særlige opbevaringskrav. Teksten vises på produktdatabladet i GS1Trade Sync.
Attributtype: Fritekst
Status: Obligatorisk
Beskrivelse: ”Skal”-anvisninger, som kræves af hygiejniske/sikkerhedsmæssige grunde eller sædvane, fordi udeladelse kan føre til forkert anvendelse. Teksten vises på produktdatabladet i GS1Trade Sync.
Attributtype: Fritekst
Status: Obligatorisk
Beskrivelse: Angivelse af produktets ingrediensliste, som den fremgår af emballagen. HUSK altid at angive allergener med stort. De vil blive vist med fed skrift i feltet nedenunder.
F.eks: Calciumcarbonat, maltodextrin, overfladebehandlingsmidler (hydroxypropylmethylcellulose, magnesiumsalte af fedtsyrer, talkum, modificeret stivelse, hydroxypropylcellulose, carnaubavoks), mellemkædede triglycerider (fra kokosolie).
Attributtype: Fritekst
Status: Frivillig
Beskrivelse: Marketingbudskab om produktutet, som typisk bruges i forbindelse med salg på webshops. Feltet kan indeholde informationer om hvad der adskiller produktet fra lignende produkter på markedet, som f.eks.: smag, konsistens, specielle fremstillingsmetoder, oprindelse eller historie om produktet. Teksten vises på produktdatabladet.
Attributtype: Fritekst
Status: Obligatorisk
Beskrivelse: Det navn, der anvendes til unik identifikation af en produktserie, og som er genkendeligt for forbrugeren.
F.eks.: ”Livol”, “HUSK” eller ”Fitness Pharma”
Attributtype: Fritekst
Status: Obligatorisk
Beskrivelse: Kort beskrivelse af produktet til at identificere det på hyldeforkant, i udgangskassen eller på webshop, når det sammensættes med felter som Varemærke og Nettoindhold.
Feltet skal udfyldes, som det fremgår af emballagen, men må ikke indeholde varemærke eller vægt-/stykangivelse.
F.eks.: ”Psyllium Mavebalance” eller ”Omega-3 Citronsmag” (max 35 tegn).
Attributtype: Fritekst
Status: Obligatorisk
Beskrivelse: Beskrivelsen skal hjælpe med til at finde den korrekte produktklassifikation til produktet, samt mulig brug til bontekst. Det bør som udgangspunkt være varebetegnelsen eller et kort alternativ til dette. Feltet må ikke indeholde varemærke eller vægt-/stykangivelse.
F.eks.: ”Multivitamin” eller ”Kosttilskud”.
Attributtype: Fritekst
Status: Obligatorisk
Beskrivelse: Det foreskrevne, regulerede eller generelle produktnavn, der beskriver den sande natur af fødevaren og er tilstrækkelig for præcis at skelne den fra andre fødevarer i henhold til landespecifikke lovgivninger. Angiv præcist som det fremgår af varen.
F.eks.: ”Kosttilskud”.
Har du stadig brug for hjælp? Så tag fat i GS1 Denmarks support team. Vi står altid klar til at hjælpe.

