The Global Language of Business

EPC/RFID

RFID (Radio frequency identification) anvendes i stadig flere brancher, bl.a. til identifikation af tekstil og mode, dyr, brobizz, sporing af containere, smarte butikshylder, bilnøgler og farmaceutiske produkter. RFID muliggør en øget effektivitet i forsyningskæden ved reducerede omkostninger, hurtigere håndtering og større sikkerhed.

RFID-teknologien gør det muligt at identificere objekter ved hjælp af radiobølger, hvis de er mærket med en RFID-tag - og aflæsningen af RFID-tag'en kan ske på langt større afstand, end det er tilfældet med en stregkode, samt uden at RFID-tag'en er synlig. For eksempel betyder det, at alle enheder i en logistisk enhed kan scannes i samme proces.

Electronic Product Code: GS1's RFID-løsning

GS1 udvikler standarder for anvendelsen af RFID og udveksling af de data, der kan opsamles, i et netværk af autoriserede brugere. Denne standard hedder EPC. Det gør det blandt andet muligt at følge et produkt gennem hvert enkelt led i forsyningskæden.

EPC er en unik produktidentifikation, der indkodes i en RFID-tag, og er baseret på de allerede eksisterende identifikationsnøgler som fx GTIN, GLN og SSCC.

Fordele ved EPC/RFID

  • Hurtig identifikation af et stort antal produkter: RFID-læseren kan aflæse mange tags samtidig
  • Scanning af enheder på lang afstand: RFID-læseren kan scanne ikke-synlige tags (jo højere frekvens, som anvendes desto længere bliver den mulige læseafstand)
  • Lang holdbarhed: Taggen kan indbygges i emballage og er mere modstandsdygtig for slitage og væske end stregkoder
  • Mindsker svind og forfalskninger
  • Øget kvalitet af sporbarhed.

skal man vælge EPC/RFID eller stregkoder?

Fordelene ved at anvende RFID er i mange henseender de samme som ved anvendelsen af stregkodemærkning. Begge teknikker medfører, at enheden (fx et produkt, en karton eller palle) kan mærkes og identificeres i forsyningskæden. Der findes dog fordele og begrænsninger ved anvendelsen af RFID:

Attribut
EPC/RFID
Stregkode
Datatransmission
Elektromagnetisk /Trådløs
Optisk
Læsningsmulighed
Non-line of sight
Line of sight
Tag-læsning
Flere på én gang
Én af gangen
Læsningshastighed
500/minut
80/minut
Læsbarhed for objekt i bevægelse
Ja
Nej
Datamodifikation
Read & Write
Skriv én gang, læses mange gange
Datavolumen
1 bit - 16 Mbytes
< 100 bytes
Adgangssikkerhed
Høj
Lille, men mulig
Anti-kollission
Mulig
Nej

Vi sidder klar med rådgivning

Har du spørgsmål til hvordan du kan bruge vores standarder og services anbefaler vi, at du kontakter vores trænede rådgivere, som sidder klar til at guide dig godt igennem processen.

Vi har åbent for henvendelse:

Mandag til torsdag: kl. 08:30 til kl. 15:30
Fredag: kl. 09:00 til kl. 15:00

+45 39 27 85 27

Eller på mail: info@gs1.dk

Peter Alberg Nielsen
GS1Trade Service Consultant
+45 39 16 90 11
Irene Lentz
Customer Consultant
+45 39 16 90 07
Charlotte Nevdal
Head of Member Service
+45 39 16 90 14