The Global Language of Business

Vores hjemmeside har fået nyt udseende, som vi har glædet os til at vise frem. Har du spørgsmål, så kontakt os på tmo@gs1.dk

GS1-standarder


GS1-standarder er et fælles sprog til at identificere, mærke og udveksle informationer verden over. Vores standarder anvendes til at skabe sammenhæng mellem et produkt og de informationer, der er knyttet dertil.

Identify, Capture, Share

Hvad er en standard?

GS1-standarder er et fælles sprog til at identificere, mærke og udveksle informationer med verden over.

Standarderne anvendes til at skabe sammenhæng mellem et produkt og de informationer, der er knyttet der til. Tænk på GS1-standarden som et produkt-dna, når det bevæger sig gennem forsyningskæden.

Få overblik over alle GS1-standarderFå overblik over Application IdentifiersFå overblik over Virksomhedspræfiks (Landekoder)

GS1: The Global Language of Business

En standard er noget, som flere parter er blevet enige om. Det kunne være, at rødt betyder ”stop” og grønt betyder ”kør” i trafikken, eller at en kilometer består af tusind meter, som hver består af hundrede centimeter.

En standard er altså ikke en naturlov, men noget menneskeskabt, som udformes ud fra gensidige interesser og igennem samarbejde – og GS1-standarder er ingen undtagelse.

Virksomhedspræfikset er kernen

I GS1-systemet danner virksomhedspræfikset grundstenen i identifikationsnumrene og det er virksomhedspræfikset der gør, at de er globalt unikke og derved kan bruges i hele verden.

Et GS1-virksomhedspræfiks består altid af en landekode, som udgør de to første cifre. Landekoden følger således dét GS1 kontor, som har udstedt Virksomhedspræfikset; for GS1 Denmark er det 57.  

Herefter følger virksomhedens identitet, udtrykt med 5-9 cifre, alt efter den pågældende virksomheds behov for antal tilgængelige identifikationsnumre.  

GS1 Virksomhedspræfikset er altså et globalt unikt nummer til netop din virksomhed, som identificerer jer og jeres produkter utvetydigt for alle i forsyningskæden – og derved binder dine produkter til netop din virksomheder.  

Det er således gennem jeres GS1 Virksomhedspræfiks, at I f.eks. danner jeres stregkodenumre (GTIN).

Styrken ved standarder

GS1 Denmark har virksomhedsmedlemmer fra stort set enhver aktiv sektor i Danmark, såsom dagligvaresektoren, byggesektoren, eller sundhedssektoren.

Styrken ved GS1-standarderne er nemlig, alt de går på tværs af sektorer, da det altid vil være essentielt at have en effektiv, sikker og gennemsigtig forsyningskæde.

På denne måde skaber GS1 Denmark den maksimale værdi for vores medlemmer, som gennem deres medlemskab kan drage nytte af samarbejde og erfaringer, både indenfor og på tværs af sektorer i Danmark og resten af verden.

GS1’s Globale System af standarder

Vi deler vores system af standarder op i tre forskellige kategorier:

GS1-identifikation
GS1-mærkning
GS1-dataudveksling  

Dette betyder, at GS1-standarderne kan anvendes på et hvert niveau og i enhver sektor – uanset om et GTIN og eller GLN skal udtrykkes i en stregkode eller ej, eller hvorvidt udveksling af stamdata om produkter skal ske standardiseret, eller ej.

GS1-identifikation

Vores standarder for Identifikation omhandler primært de identifikationsnumre, som anvendes på tværs af sektorer til at identificere alle relevante genstande, punkter eller spillere i en forsyningskæde. Dette kunne være dét nummer som din virksomhed modtager fakturaer på, nummeret i stregkoden på mælken i supermarkedet, eller nummeret i din Track-and-Trace-kode på din onlinebestilling.

Det drejer sig altså om unik identifikation, og med GS1-standarder sikrer du dig, at ingen andre virksomheder anvender de samme numre til at identificere deres produkter.  

Derved giver du din virksomhed, dine produkter og dine forsendelser de bedste forudsætninger for at kunne bevæge sig frit igennem forsyningskæden – både indenfor og udenfor landets grænser.  

GS1-mærkning

Hos GS1 betyder mærkning, at noget får påført en stregkode og/eller et RFID-tag (Radio Frekvens Identifikation). Disse stregkoder og RFID-tags er bærere af data, f.eks. GS1’s Identifikationsnumre, og deres rolle er at eliminere behovet for manuel indtastning – derved sørger GS1-mærkning for at mindske de her-forbundne menneskelige fejl, samt for at processen gennemføres på langt kortere tid.  

I praksis betyder dette f.eks., at et produkt mærkes med en stregkode indeholdende produktets unikke ID-nummer (GTIN), pallen med en unik track ’n trace kode (SSCC), eller lagerporten med en unik lokations identifikation (GLN).

Sammen med GS1-standarderne for Identifikation sørger GS1 Mærkningen altså for, at identifikationsnumre effektivt og sikkert kan opfanges og anvendes som en ”nøgle”, til at hente bagvedliggende informationer frem, som er relevante for en given forretningsproces. Dette kunne være produktets pris i udgangskassen, eller pallens afsender og modtager i distributionscentret.  

GS1-dataudveksling

Når først du har identificeret din virksomhed, dine produkter og dine forsendelser med GS1-identifikation, samt udtrykt disse gennem GS1-mærkning (stregkoder og/eller RFID-tags), vil næste skridt være digitaliseret, standardiseret dataudveksling.  

Dette kan være stamdata (logistikinformationer, næringsinformationer, billeder, ingredienser, etc.) om dine produkter, digital udveksling af ordre, fakturaer, forsendelsesadvis, eller avanceret sporbarhed på tværs af hele forsyningskæden. Digital udveksling af standardiseret data giver nemlig en hurtigere og sikrere forsyningskæde – og bringer dermed store besparelser med sig.  

Hvad end det drejer sig om at dele stamdata om dine produkter med dine kunder, eller om at dokumentere dine produkters klimaaftryk via gennemsigtighed i din forsyningskæde, vil standardiseret deling af data være dit stærkeste redskab for succes.  

Stregkoden

Det er svært at forestille sig en verden uden stregkoden; de velkendte kombinationer af tykke og tynde sorte streger på hvid baggrund. Om man befinder sig i et supermarked, på et lager, et hospital, en lufthavn, om man læser et magasin og ser en reklame – ja, stregkoder er overalt omkring os og får flere ting end man tror, til at løbe rundt.

Faktisk befinder stregkoden sig ofte på lister over de vigtigste teknologiske opfindelser i det 20. århundrede – og dét på trods af, at ganske få har tænkt over hvad en stregkode er og hvorfor de virker så godt, til det de skal.

Historien om Stregkoden

Hvad de fleste ved om stregkoder kan ofte koges ned til, at de består af en serie af tykke og tynde streger, på en hvid baggrund. Med dette i tankerne overrasker det måske ikke, at inspirationen til stregkoden kom fra morsekoden – som regel anvendt med lyd eller lys, men på papir udtrykt med prikker og vandrette streger.

Historien går på, at Norman Joseph Woodland og Bernard Silver i slutningen af 1940’erne, gennem deres studier, stødte på et problem fra en presset supermarkedsbestyrer: Hvordan kunne man nedbringe køen i supermarkedet og samtidigt gøre det nemmere at gøre lagerstatus?

Gennembruddet kom i 1949, da Woodland sad på en strandstol på Miami Beach og med sine fingre lavede ”morse-prikker” i sandet. Af én eller anden grund, som han ikke selv var klar over, trak han hånden til sig og gjorde prikkerne til lodrette streger – og stregkoden som koncept var født.

Efter et par yderligere års udvikling, fik Woodland og Silver i 1952 godkendt patentet på den første egentlige stregkode og stregkodescanner.

Stregkoden opfylder sit formål

Woodland & Silvers opfindelse fungerede i teorien – og under yderst kontrollerede forhold – men blev anset som værende 20 år foran sin tid. Teknologien til en effektiv, sikker og nøjagtig scanner, som også var i en kompakt form, fandtes simpelthen ikke på tidspunktet. Hvilket afspejles ganske godt, hvis vi kigger på hvornår stregkoden først blev anvendt, til at løse dét problem, som den var udviklet til.  

I juni 1974 – 22 år efter patentet blev udstedt – blev en stregkode nemlig for første gang scannet på et produkt ved en udgangskasse, i en butik i Troy, Ohio, i USA. Stregkoden var en såkaldt UPC-stregkode (Universal Product Code), som stadig anvendes i Nordamerika, og var sat på en pakke Wrigley’s tyggegummi.  

Fra denne skælsættende første scanning var der ingen vej tilbage. Over de næste årtier fandt stregkoderne vej til stort set alle processer i en hvilken som helst forsyningskæde – produkter, kasser, komponenter, paller, containere, hyldeforkanter, ID-kort, breve, transportbånd, osv.

Stregkoder var altså kommet for at blive.

Systemer bag stregerne

Samtidigt med at de første stykker tyggegummi strøg gennem udgangskassen i Ohio, i 1974, kom dog erkendelsen af, at stregkodeteknologien ikke alene kunne indfri drømmen om effektive og sikre processer.

Selve teknologien var bevist i stand til at effektivisere et hav af processer i en forsyningskæde, men hvad skulle man gøre, når først stregkoder blev så udbredte, at man mødte stregkoder påført og printet af andre organisation? At stregerne kunne scannes, var én ting, men hvordan sikrede man, at indholdet kunne forstås og anvendes, uanset hvilken part i kæden udførte scanningen?  

Svaret skulle findes i standarder – standarder for hvordan stregkoderne blev opbygget og udformet, samt hvordan indholdet blev sammensat – og få år forinden den første supermarkedsscanning, blev Uniform Code Council (UCC) stiftet, den første af forgængerne til GS1.

I 1974 samledes repræsentanter fra 12 vesteuropæiske lande og stiftede European Article Number Association (EAN), den sidste ”halvdel” af dét der ville blive til GS1.

Vi sidder klar med rådgivning

Har du spørgsmål til hvordan du kan bruge vores standarder og services i detailhandlen og foodservice, anbefaler vi, at du kontakter vores trænede rådgivere, som sidder klar til at guide dig godt igennem processen.

Vi har åbent for henvendelse:

Mandag til torsdag: kl. 08:30 til kl. 15:30
Fredag: kl. 09:00 til kl. 15:00

+45 39 27 85 27
info@gs1.dk

Jesper Kervin Franke
Head of Healthcare Sector
+45 39 16 90 02
jkf@gs1.dk
Mads Kibsgaard
Standard & Relations Manager
+45 39 16 90 08
mki@gs1.dk