The Global Language of Business
EANCOM® Anvendelsesvejledning for struktureret ordreafgivelse (STRUORD) og fakturering (STRUFAKT) i dansk dagligvarehandel som spiller sammen med GS1Trade Transact EDI løsning

1. Om STRU-konceptet

2. Introduktion

STRU-konceptet er en anvisning på, hvorledes en enkel og struktureret ordreafgivelse og fakturering kan/bør foregå ved hjælp af EANCOM® - meddelelserne Købsordre og Faktura.

STRU-konceptet er dokumenteret i denne Anvendelsesvejledning.

STRU-konceptet er udarbejdet på basis af:

1) Ønsket om at kunne etablere en enkel og effektiv elektronisk fakturakontrol.

I dansk dagligvarehandel er der tradition for en udstrakt brug af rabatgivning samtidig med, at rabatter gives på en højst uensartet måde - afhængig af leverandør, varekategori og andre forhold.

Det medfører ofte, at der skal etableres relativt “komplicerede regnestykker” med decimalafrunding, rabatberegningssekvenser etc., før en nettopris kan kalkuleres. Skal det ske automatisk, må sådanne “regnestykker” programmeres ind i edb-applikationerne som specifikke programmoduler - pr. leverandør/kunde/varekategori.

Det er både dyrt, uhensigtsmæssigt og en kilde til fejl.

Den overordnede målsætning med et struktureret faktureringssystem skal være, at der etableres en faktureringsstruktur, som sigter på at minimere den tid, der bruges på at afstemme og kontrollere fakturaer - samtidig med, at strukturen hverken må hæmme eller begrænse såvel en effektiv varestrøm som en fortsat rabatgivning.

Nettopriser

I afsnit D. “Implementeringsnoter”, punkt 3 er priser og rabatter beskrevet mere udførligt, her skal blot nævnes, at hovedprincippet går på, at EDI-baseret fakturering i dansk dagligvarehandel fremover bør foregå på basis af nettopriser.

2) Ønsket om via enkle systemer at skabe en teknologisk og økonomisk platform, som gør det attraktivt også for små og mindre virksomheder (leverandører til dagligvarehandlen) at implementere EDI.

Det har ofte været anført, at nogle af de væsentligste årsager til, at de små og mindre virksomheder ikke “springer på EDI-toget” skyldes

• relativt dyrt EDI-software samt

• høje abonnements- og transmissionsomkostninger til VANS-operatører.

EDI software

Hvad angår EDI-software har argumentet for de relativt høje priser været, at dagligvarehandlens parter ikke har kunnet blive enige om én fælles måde at anvende EANCOM®-standarden på. Det betyder, at der skal udvikles og implementeres individuelle “partner- eller meddelelses-profiler” i hver eneste EDI applikation.

Dette argument bør kunne tilbagevises med udgangspunkt i STRU-konceptet, der jo netop er udtryk for en fælles, enkel og ensartet måde at anvende Købsordren og Fakturaen på i dansk dagligvarehandel - og i andre sektorer, som måtte ønske det.

Abonnements- og transmissionsomkostninger

Hvad angår de høje abonnements- og transmissionsomkostninger til VANS-operatører, vil implementeringen af STRU-konceptet næppe medføre de store forskelle, selv om antallet af transmitterede data pr. EDI-meddelelse reduceres.

Skal der ske reelle reduktioner i abonnements- og transmissionsomkostningerne, således at virksomheder med få transaktioner også vil finde økonomien acceptabel, må der formentlig etableres alternative kommunikationskanaler for en del af EDI-trafikken.

GS1Trade Transact/web EDI

GS1Trade Transact er et webbaseret EDI system, hvor det er muligt at lave fuldautomatisk integration til brugerens eget ERP system. GS1Trade Transact benytter STRU konceptet.

Andre fordele:

  • Kundetilpassede fakturaer og priser
  • Elektroniske følgesedler til kunden inden leverancen (despatch advice)
  • Det er hurtigt, nemt og billigt at komme i gang med EDI.

Om dette dokument

Ovenstående overvejelser førte til, at der i april 1997 blev nedsat en arbejdsgruppe, hvis opgave det var at udvikle denne Anvendelsesvejledning for struktureret ordreafgivelse (STRUORD) og struktureret fakturering (STRUFAKT).

3. Definition

Ved struktureret ordreafgivelse (STRUORD) og struktureret fakturering (STRUFAKT) forstås:

“Struktureret ordreafgivelse og fakturering af produkter og services, som entydigt er defineret alene ved hjælp af GTIN varenumre - og med et minimum af informationsudveksling i EDI-meddelelserne.”

STRUORD og STRUFAKT er således beregnet til anvendelse i handelsscenarier, hvor kravet til informationer i ordre og faktura er holdt på et absolut minimum baseret på, at parterne i deres respektive IT-systemer har adgang til nødvendig supplerede information ved eksempelvis at anvende GTIN varenumre og GLN lokationsnumre som nøgler til interne databaser.

Hvis der er behov for at udveksle flere eller andre informationer end de, der er beskrevet i henholdsvis STRUORD og STRUFAKT, kan andre anvendelsesvejledninger - som f.eks.

Sælgerordren - måske benyttes. Alternativt skal EANCOM® basismeddelelserne Købsordre og Faktura anvendes.

4. Version

Mapningstabellerne for EANCOM® Købsordre og Faktura i denne Anvendelsesvejledning er baseret på 1997 versionerne (EDIFACT directory D.96A).

NB! En Anvendelsesvejledning er ikke et alternativ til EANCOM®’s basisdokumenter/meddelelser, men alene et supplement, hvis formål det er at understøtte virksomheder i deres implementering af EANCOM®-meddelelser i nærmere specificerede scenarier - her den strukturerede ordreafgivelse og fakturering i dansk dagligvarehandel - og andre sektorer, som måtte finde dokumentet anvendeligt.

Mange virksomheder vil på kort eller lang sigt skulle anvende deres EDI-system til at løse andre opgaver omkring ordreafgivelse og fakturering end blot de, der er beskrevet i denne anvendelsesvejledning.

Det er derfor vigtigt at understrege, at den EDI-tekniske implementering i virksomhederne bør baseres på den fulde meddelelsesstruktur (segmenter etc.), som beskrevet i EANCOM®-basismeddelelserne.

5. Implementeringsnoter

1. Identifikation af handelsparter, leveringssteder mv.

2. Identifikation af varer, services og andre ydelser

3. Priser og rabatter

4. Afgiftsfri handel (transport af afgift)

Identifikation af handelsparter, leveringssteder mv.

Handelsparter, leveringssteder etc. angivet i NAD-segmentet i headersektionen identificeres entydigt ved hjælp af GLN lokationsnumre.

Navn og adresse i fri tekst anvendes ikke.

Forudsætningen for at anvende GLN lokationsnummeret som den eneste identifikation er, at parterne har etableret referencedatabaser, hvorfra nødvendige informationer om handelspartnere kan hentes, herunder f.eks CVR-numre (se også efterfølgende punkt 1.1). GLN lokationsnummeret anvendes som den entydige nøgle til disse databaser.

Særligt om CVR-numre SE-numre er erstattet af CVR-numre.

Ifølge momsbekendtgørelsens §44, stk.1 skal fakturaer som afregningsbilag fra 1.januar 1998 være forsynet med oplysninger om sælgers momsnummer (SE-nummer nu erstattet af CVR-nummer).

I elektronisk fakturering efter d.1.januar 1998 kan GLN lokationsnummer dog fortsat anvendes som primær identifikation af sælger/leverandør under forudsætning af, at der:

“..til enhver tid kan udskrives en faktura i klarskrift med alle nødvendige oplysninger, der vel at mærke ikke må være i koder, som refererer til andre kilder.”

Det betyder:

• at køber i sit leverandørkartotek (-database) anvender GLN lokationsnummeret som entydig nøgle til kartoteks oplysninger

• at køber i sit leverandørkartotek (-database) har information om leverandørens CVR-nummer

• at køber gennem arkivering af sit leverandørkartoteks informationer i minimum 5 år sikrer den sporbarhed, som er foreskrevet i bogføringsloven inkl. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse nr.598 af 21.august 1990 om “Erhvervsdrivende virksomheders bogføring”

• at køber kan anvende bl.a. disse informationer til at udskrive en faktura i klarskrift - inkl. leverandørens CVR-nummer

Er ovenstående betingelser opfyldt, vil det således ikke være nødvendigt at angive sælgers/leverandørs CVR-nummer i elektroniske fakturaer.

Det anbefales, at leverandører, som fakturerer elektronisk sikrer, at deres købere er bekendte med leverandør - CVR-nummeret. Dette kan anføres i segmentet RFF.011.

Identifikation af varer, services og andre ydelser

Varer, services og andre ydelser som ordres, leveres og faktureres identificeres entydigt i LIN-segmentet på detailniveau ved hjælp af GTIN varenumre.

Supplerende produktidentifikation som f.eks. leverandørens eller kundens interne varenumre, varetekster o. lign - anvendes ikke. Der foretages ikke omregning mellem GTIN varenumre (samme vare/forskellige enheder).

Det betyder, at det GTIN varenummer, hvorpå der bestilles (LIN-segmentet i STRUORD) -også er det GTIN varenummer, der leveres og det, der faktureres (LIN-segmentet i STRUFAKT).

Priser og rabatter/tillæg

Som nævnt i indledningen er princippet om fakturering til nettopriser et bærende element i STRU-konceptet.

Rabatter/Tillæg på fakturalinjeniveau:

Fakturering af varelinjer opdeles i følgende 3 prisrelaterede grupper:

a. Faste priser

b. Periode afgrænsede priser

c. Ekstraordinære varerabatter

a. Faste priser

Denne gruppe omfatter den generelt aftalte pris mellem parterne. I den daglige fakturering anvendes altid nettopriser, som er beregnet ud fra listepriser, listerabatter, logistikrabatter, og hvad der ellers er aftalt af rabatter mellem parterne.

Selve kalkulationen af nettopriser foretages i stamkartotekerne men indgår ikke i den daglige fakturering.

Faste priser gælder for en længere periode. Nettopriser indeholder ikke kasserabatter og andre betalingsrabatter.

Nettopriser indeholder ikke kasserabatter og andre betalingsrabatter.

b. Periodeafgrænsede priser

I forbindelse med kampagner og andre forhold kan der aftales priser, som er forskellige fra den faste pris.

Her skal den daglige fakturering ligeledes foregå til nettopriser.

For at sikre problemfri fakturakontrol er det vigtigt, at disse priser er fastlåst for en given periode, og faktureringsprisen skal være de midlertidigt gældende nettopriser.

Nettopriser indeholder ikke kasserabatter og andre betalingsrabatter.

c. Ekstraordinære rabatter på varer

Som hovedprincip bør alle ekstraordinære rabatter på varer være kendt af såvel køber som leverandør, inden fakturaen dannes.

Leverandør kan og skal på baggrund heraf anvende “den nye nettopris” (normal nettopris korrigeret for de ekstraordinære rabatter) i fakturering.

Ønsker køber at foretage automatisk fakturakontrol på fakturaer indeholdende sådanne temporære nettopriser forskellige fra den normale nettopris, må køber sikre, at hans systemer er opdateret i henhold hertil, ved eksempelvis at benytte den særlige pris allerede i ordren eller ved en midlertidig indmeldelse af en tids-/leveringsbestemt nettopris.

Hvis der i exceptionelle tilfælde gives rabatter efter at fakturaen er fremsendt, må rabatten gives i form af en efterregulering som en kreditering på kreditnota (en dekort) - uden beholdningskonsekvenser (finansiel kreditering).

Reference til en given ordre-/levering og/eller et givent GTIN varenummer skal angives.

Alternativt kan parterne aftale, at den oprindelige faktura tilbageføres ved fremsendelse af en traditionel kreditnota - med beholdningskonsekvenser. Efterfølgende fremsende en ny faktura med korrekte priser og øvrige informationer.

Som konsekvens af, at varelinjer altid skal faktureres til nettopriser, samt at varebestemte fradrag (rabatter) og tillæg ikke angives i faktureringen - heller ikke for information, er ALC-segment på detaillinjeniveau ikke medtaget i STRUFAKT.

Rabatter/Tillæg på fakturaniveau:

I STRUFAKT er det muligt at angive rabatter og tillæg, som vedrører hele fakturaen - men ikke den enkelte fakturalinje. Rabatter/tillæg på fakturaniveau, der typisk kunne være fakturering af fragt eller porto, angives i ALC/MOA-segmenterne på headerniveau og indregnes ikke i varelinjebeløbene. Fakturarabatter/-tillæg opsummeres selvstændigt i et MOA-segment i sumsektionen. Anvendelse af rabatter og tillæg på fakturaniveau vil ofte være aftalt mellem parterne på forhånd.

Afgiftsfri handel (transport af afgift)

Handel mellem toldoplag foregår normalt afgiftsfri for varer, der er pålagt punkt-/forbrugsafgift (tobak, spiritus, engangsservice etc.) mod, at handelsparterne fører et korrekt afgiftsregnskab over varer leveret/modtaget afgiftsfri.

Principielt kan afgiftsregnskabet føres på basis af:

a) varekartoteker/-databaser, i hvilke varerne er entydigt defineret (GTIN varenummer) samt forsynet med relevante stamoplysninger vedrørende punkt-/forbrugsafgift, som:

  • afgiftskode/beregningsart
  • afgiftssats og - beskatningsgrundlag (afgiftspligtigt indhold pr vareenhed)

Leverandøren forsyner normalt kunden med disse oplysninger.b) faktureringsoplysninger om:  

  • den handlede vare (GTIN varenummer)
  • antal leverede enheder
  • koder for, at varen er afgiftsbelagt og at handlen er foregået afgiftsfri

SKAT’s krav til informationer i fakturaen modsvarer ikke helt denne metode, idet der - lidt afhængig af produktgruppe - kræves yderligere informationer om bl.a.:

  • beregningsart
  • beskatningsgrundlag og  
  • beskatningsbeløb

Der er mulighed for at angive alle SKAT’s ønskede informationer i TAX/MOA-segmenterne i EANCOM® -fakturaen på følgende måde:

GS1_Se.nr_1
GS1_Se.nr_2

Læs vejledning her

arrow-right-circle
Download PDF

Har du stadig brug for hjælp? Så tag fat i GS1 Denmarks support team. Vi står altid klar til at hjælpe.

Brug for hjælp?
+45 39 27 85 27
info@gs1.dk

EANCOM® Anvendelsesvejledning for struktureret ordreafgivelse (STRUORD) og fakturering (STRUFAKT) i dansk dagligvarehandel som spiller sammen med GS1Trade Transact EDI løsning

Indholdsfortegnelse

Nyeste vejledninger

|
6
 min
Vejledning til UDI og Basic UDI-DI
Overblik over hvordan du danner UDI og Basic UDI-DI.
This is some text inside of a div block.
|
5
 min
Kom godt i gang med GS1Trade Transact EDI løsning
Se hvordan EDI løsningen skaber værdi for dig.
This is some text inside of a div block.
|
5
 min
Stregkoder for begyndere: Brugervejledning til stregkoder, der kan scannes hver gang
Kom godt fra start. Dan dine stregkoder korrekt første gang.
This is some text inside of a div block.