

8 min
3.3.2026
Tekst:
Anne Marie Lei
Foto:
Regionshospital Nordjylland/GS1
Det sker, at computeren siger: ’Bing!’
- Og så er det, at man lige når at tænke: "Det er også IT, nu virker det ikke!", siger sygeplejerske Jette Kragh.
- Men så kan man jo læse på skærmen, at det er fordi den medicin, man er i gang med at udlevere, ikke stemmer med det, lægen har ordineret. Jeg står måske med 25 mg, hvor jeg skulle give 50. Eller jeg står med en injektionspen, hvor jeg skulle give en sprøjte.
Jette Kragh har været sygeplejerske på Reumatologisk Ambulatorium i Hjørring i snart 30 år. Hun er en varm fortaler for den scanning af medicin, som bliver obligatorisk på alle ambulatorier i Region Nordjylland.
- Vi er gået foran, fordi vi kan se fordelene ved at scanne medicinen, både for patienterne og for os som personale, siger hun.
Reumatologisk Ambulatorium har været en del af et pilotprojekt siden efteråret 2024. Og de har oplevet, at den nye procedure giver meget mindre manuel indtastning, færre tvivlsspørgsmål - og større sikkerhed for, at den rigtige medicin gives til den rigtige patient.
Projektet blev sat i gang, fordi regionen skulle leve op til kravet om indberetning af medicindata - herunder varenumre og batchnumre fra GS1 stregkoden - til Sygehusmedicin registeret.
- Der er et lovkrav. Men på klinikken er det sikkerheden, vi har i fokus, forklarer IT-projektleder, Karen Melchior Jensen, der har det overordnede ansvar for implementeringen.
- I stedet for at se scanningen som en ren administrativ opgave, besluttede vi at bruge den til noget, der både styrker patientsikkerheden og skaber tryghed for personalet.


I stedet for at se scanningen som en ren administrativ opgave, besluttede vi at bruge den til noget, der både styrker patientsikkerheden og skaber tryghed for personalet.
Hvad er et batchnummer?
Et batchnummer er et unikt identifikationsnummer, der tildeles en specifik mængde produkter produceret eller indkøbt samlet under ensartede forhold. Det gør det muligt at spore varer gennem forsyningskæden fra produktion til salg, hvilket er afgørende for kvalitetskontrol og hurtig tilbagetrækning ved fejl.
På Reumatologisk Ambulatorium hardet længe været et krav at registrere batchnumre på en del gigtmedicin inden udleveringen. Ambulatoriet kunne se fordelen, og vedtog derfor at registrere numrene på alt udleveret medicin.
- Vi har hidtil skrevet alle batchnumre ind manuelt, fordi vi kunne se fordelen ved at registrere dem. Vi oplever jo, at medicin har bivirkninger, og hvis patienter indberetter det, så ringer de fra Lægemiddelstyrelsen og spørger os om batchnumre for at kunne spore medicinen, forklarer Jette Kragh.
Men hvor sygeplejerskerne tidligere måtte taste cifre og bogstaver ind manuelt, inden medicinen blev udleveret, så foregår det nu med en håndscanner som en del af den daglige rutine.
- I dag skal jeg stadig skrive patientens personnummer og åbne patientens medicinkort, men når jeg stiller mig på den ordinerede medicin, så er curseren allerede der, hvor jeg kan scanne. Så tager jeg fx tre præparater og scanner dem, forklarer Jette Kragh.
- På ambulatoriet taler vi åbent om, at selvom vi tror, vi aldrig gør noget galt. Så gør vi det jo. Vi har oplevet, at en patient har ringet og fx sagt, at de plejer at få en anden dosis. Og den, der har lavet den udlevering, har jo ikke gjort det med vilje. I øjeblikket har man bare ikke fanget, at patienten skulle have 10 mg mindre.
Siden ambulatoriet gik over til stregkodescanning har de ifølge Jette Kragh ikke oplevet, at der opstår den type fejl.
- Vi har ikke de fejludleveringer i dag, hvor alle bruger scanner. Vi har ikke fået noget retur eller de henvendelser fra patienter, siger hun.
På Reumatologisk Ambulatorium hardet længe været et krav at registrere batchnumre på en del gigtmedicin inden udleveringen. Ambulatoriet kunne se fordelen, og vedtog derfor at registrere numrene på alt udleveret medicin.
- Vi har hidtil skrevet alle batchnumre ind manuelt, fordi vi kunne se fordelen ved at registrere dem. Vi oplever jo, at medicin har bivirkninger, og hvis patienter indberetter det, så ringer de fra Lægemiddelstyrelsen og spørger os om batchnumre for at kunne spore medicinen, forklarer Jette Kragh.
Men hvor sygeplejerskerne tidligere måtte taste cifre og bogstaver ind manuelt, inden medicinen blev udleveret, så foregår det nu med en håndscanner som en del af den daglige rutine.
- I dag skal jeg stadig skrive patientens personnummer og åbne patientens medicinkort, men når jeg stiller mig på den ordinerede medicin, så er curseren allerede der, hvor jeg kan scanne. Så tager jeg fx tre præparater og scanner dem, forklarer Jette Kragh.
- På ambulatoriet taler vi åbent om, at selvom vi tror, vi aldrig gør noget galt. Så gør vi det jo. Vi har oplevet, at en patient har ringet og fx sagt, at de plejer at få en anden dosis. Og den, der har lavet den udlevering, har jo ikke gjort det med vilje. I øjeblikket har man bare ikke fanget, at patienten skulle have 10 mg mindre.
Siden ambulatoriet gik over til stregkodescanning har de ifølge Jette Kragh ikke oplevet, at der opstår den type fejl.
- Vi har ikke de fejludleveringer i dag, hvor alle bruger scanner. Vi har ikke fået noget retur eller de henvendelser fra patienter, siger hun.
Siden efteråret 2024 er scanning inden medicinudlevering blevet en del af den daglige arbejdsgang på Reumatologisk Ambulatorium.
- Jeg oplever, at det har været nemt at understøtte de procedurer, vi har i forvejen. Lige i starten tog det måske en lille smule længere tid, men det gør det absolut ikke i dag, siger Jette Kragh, som kun kan sætte fingeren på få ting, hun kunne ønske sig anderledes.
- I dag har ambulatoriet tre håndscannere. For at få en 100 procent løsning, burde vi have scannere flere steder, siger hun.
- Men vores største udfordring lige nu er, at når vi har åbnet en pakke, så har det enkelte medicinglas eller pen eller sprøjte indeni - ikke en stregkode. Hvis jeg kunne scanne fra alle 20 små hætteglas eller fire sprøjter, ville det være nemmere.
Lige nu er der kun krav om stregkode med batchnummer på ydreemballagen. Og Nordjyllands Regionshospital er i dialog med GS1 om behovet for stregkoder på inderpakningerne.
- Det er her, vi virkelig kan bruge GS1 til at få vores ønsker løftet. Der skal jo være en efterspørgsel for, at det kan blive effektueret, siger projektleder Karen Melchior Jensen.
Det er hende, der har banet vejen for beslutninger om, at scanning inden medicinudlevering skal være obligatorisk på ambulatorierne i Region Nordjylland.
- Der skal laves nogle systemmæssige ændringer, der skal være økonomi bag, og det skal prioriteres af ledelsen, understreger hun.
- Vi er nødt til at tage implementeringen i nogle skridt, for fx at kunne gå til producenter og bede om stregkoder på inderpakninger eller gå til leverandører og bede om nye it-løsninger, for at kunne implementere på alle afdelinger, også på sengeafdelinger som har andre arbejdsgange.


Vi er kæmpefan af scanning på denne afdeling. Vi har jo heller ikke oplevet modstand her – alle har taget det til sig, fordi det er godt for os, og det er godt for patienterne.
En af erfaringerne fra pilotprojektet har været, at det er nødvendigt med en daglig projektleder, der kan understøtte implementeringen af medicinscanning ude på afdelingerne.
Den opgave har Rikke Stang von Kelaita fået fra 1. januar. Hun har en baggrund som sygeplejerske, og er i gang med en kandidat i Læring og forandringsprocesser.
- En mail kan hurtigt blive glemt i en travl hverdag, så der er behov for én, der løbende følger op, kommer ud i ambulatorierne, taler med klinikerne og målretter vejledningen efter de lokale behov, siger hun.
- Medicinscanning er en sikkerhed for patienten, men også for sygeplejersken. Jeg tror mange af os har prøvet at vågne badet i sved og tænke, gav jeg nu det rigtige?
- Forskningen understøtter, at medicineringsfejl er det, der slår flest patienter ihjel. Udover at medicineringsfejl kan få betydning for den enkelte patient og for det personale, som kommer til at lave fejl, så er det også dyrt. Det kan koste genindlæggelse og mere sygdom, forklarer Rikke Stang von Kelaita.
I øjeblikket er to ambulatorier under Regionshospital Nordjylland i gang med medicinscanning. Rikke Stang von Kelaita har en stor arbejdsopgave foran sig med at få scanning af stregkoder i gang på alle ambulatorier på alle hospitalerne i regionen.
- Det skal være en team-proces. Det er vigtigt, at implementering af medicinscanning understøttes af ledelsen. Og vi skal lave en proces, der passer til arbejdsgangene på den enkelte afdeling, understreger hun.
På Reumatologisk Ambulatorium i Hjørring har personalet taget medicinscanningen til sig.
- Jeg vil tro, at vi scanner omkring 90 procent af den medicin, vi udleverer. Så vi har fundet arbejdsgange som virker, siger sygeplejerske Jette Kragh.
- Vi er kæmpefan af scanning på denne afdeling. Vi har jo heller ikke oplevet modstand her - alle har taget det til sig, fordi det er godt for os, og det er godt for patienterne.
Jette Kragh har disse råd til andre ambulatorier, som skal i gang med medicinscanning:
- Det er vigtigt, at ledelsen siger, at det er en skal-opgave. Og så skal man informere og undervise personalet og sætte en skæringsdato, hvor man går i gang. Efter min mening skal alle gøre det fra start, og så må man sammen tage udfordringerne undervejs, siger hun.
Hvad ville hun sige til en skeptisk kollega fra en anden afdeling?
- Jeg ved godt, at det er noget andet på sengeafdelingerne. Men på ambulatorierne med de arbejdsgange, vi har her: Det er bare at komme i gang. Du skal bare klø på! Det er et fedt værktøj at bruge i hverdagen, både for dig selv og for sikkerheden.
Forskningen understøtter, at medicineringsfejl er det, der slår flest patienter ihjel. Udover at medicineringsfejl kan få betydning for den enkelte patient og for det personale, som kommer til at lave fejl, så er det også dyrt. Det kan koste genindlæggelse og mere sygdom.
Del historien med en ven
Nyeste medlemshistorier