Small pair of glasses indicating reading time

23.7.2026

Den usynlige olie i hospitalernes maskinrum

Når en medarbejder på OUH eller Sygehus Sønderjylland scanner et varenummer, forventer vedkommende, at den rigtige vare dukker op på skærmen. At oplysningerne er korrekte. Og at varen kan bestilles og bruges uden problemer.

Text

Karen Gahrn

Photo:

Intern/Presse

Men bag den enkle handling ligger et omfattende arbejde med varestamdata.

– Jeg plejer at sige, at vi er den olie, som får alle tandhjulene på sygehuset til at køre. Uden olie strammer det hele til. Når vores team sørger for, at data er korrekte, fungerer alting bedre og mere effektivt, siger Helene Andresen, stamdataspecialist i Region Syddanmark.

Hun er en del af regionens stamdatateam, som samler og kvalitetssikrer oplysninger om alt fra implantater og operationsudstyr til paptallerkner og fødevarer.

A large single quotation mark in orange to indicate a quote.

Når oplysningerne er korrekte og let tilgængelige, kan klinikere og plejepersonale bruge mindre tid på at lede efter varer og informationer – og mere tid på patienterne.

Helene Andresen
Stamdataspecialist, Region Syddanmark

Én fælles sandhed for alle hospitaler

I dag samles produktdata i et fælles system, så medarbejdere på tværs af regionens sygehusearbejder ud fra de samme oplysninger.

– Når en medarbejder står ude på hospitalet med en æske og et varenummer, kan varen findes frem med alle relevante oplysninger. Det gælder, uanset om man står på OUH eller i Sønderborg, siger Helene Andresen.

Sådan har det ikke altid været.

– For fire år siden, inden stamdatateamet blev etableret, var der reelt ikke noget fælles overblik. Man skulle vide, hvad en vare hed, og den kunne endda være kendt under forskellige navne forskellige steder. Nu samler vi alle oplysninger ét sted.

Data omfatter blandt andet emballage, stregkoder, miljøoplysninger, produktbeskrivelser og sporbarhedsdata til implantatregistre.

Når data mangler, kan operationer gå i stå

For de fleste medarbejdere er varestamdata usynlige. Men konsekvenserne af mangelfulde data kan være meget synlige.

– Hvis de får bestilt den forkerte vare, kan de stå med et forkert knæ til en knæoperation, en forkert procedurepakke eller de forkerte suturer. Der er rigtig mange små detaljer, der skal være på plads, for at det lykkes.

I værste fald kan fejl føre til operationsstop eller det, sundhedsvæsenet kalder en utilsigtet hændelse.

– Patienten dør ikke af, at vi har bestilt forkert, men det kan betyde, at operationen må udsættes. Derfor er det afgørende, at medarbejderne kan stole på data, siger Helene Andresen

– Når oplysningerne er korrekte og let tilgængelige, kan klinikere og plejepersonale bruge mindre tid på at lede efter varer og informationer – og mere tid på patienterne.

A large single quotation mark in orange to indicate a quote.

De bedste beslutninger træffes på grundlag af korrekte data. Og jo lettere de data er at finde og dele, desto bedre fungerer hele sundhedsvæsenet.

Helene Andresen
Stamdataspecialist, Region Syddanmark

Mere tid til kvalitet – mindre tid til regneark

I dag modtager regionerne stadig mange produktdata i regneark, som skal gennemgås og kvalitetssikres manuelt. Det er netop dét, de fælles standarder og ECHO-modellen skal gøre op med.

– Vi brugerlige nu uanede ressourcer på at skaffe de rette data og bearbejde dem. Når data fremover ligger i GS1-systemet og er valideret, vil vi kunne bruge langt mindre tid på administration og langt mere tid på at kvalificere data, siger Helene Andresen.

Hun fremhæversamarbejdet mellem regioner, leverandører og GS1 som afgørende for udviklingen.

– Min oplevelse er, at alle har været meget indstillet på, at det skal virke, og at det vil skabe værdi for alle parter.

For Helene Andresen er målet enkelt: At de rigtige oplysninger er tilgængelige på det rigtige tidspunkt.

– De bedste beslutninger træffes på grundlag af korrekte data. Og jo lettere de data er at finde og dele, desto bedre fungerer hele sundhedsvæsenet.

A large single quotation mark in orange to indicate a quote.

Share the story with a friend