|
6
min
Vi har herunder skitseret hændelsesforløbet med udgangspunkt i en bakke friske hindbær påført 2D-stregkode og solgt i et givent, dansk supermarked. Forbrugeren er herefter blevet syg, og nu starter et intenst opsporingsarbejde i at hindre flere sygdomstilfælde og få de pågældende varer væk fra hylderne.
Maveonder hos flere forbrugere melder sig og alarmklokkerne ringer på Statens Serum Institut. Har de ramte danskere været ude at rejse og muligvis taget sygdom med hjem? Eller har de måske alle sammen spist noget, der gjorde dem syge? I dette tilfælde arbejdes der hurtigt med spørgeskemaer, og så undersøger Statens Serum Institut også i nogle tilfælde, hvad de syge har købt.
Herfra står den så på analyse, analyse, analyse. Forskerne udskiller ved hjælp af statistik de varer, som de syge har indkøbt oftere end raske forbrugere, og her er det, at GS1 spiller en afgørende rolle. For kombinerer man forskernes arbejde med stregkodesystemet, kan man hurtigere automatisere processen ved at samle data i systemet. Således finder man langt mere effektivt frem til den inficerede fødevare. Men her slutter detektivarbejdet imidlertid ikke.
For eftersom hindbær jo ikke er en vare, der kun findes i grøntafdelingen eller på frost i køleboksen, men også kan optræde i bearbejdede varer, kan GS1-systemet igen være nyttigt. Især i mere vanskelige tilfælde, hvor det viser sig ikke bare at være ét produkt, men flere produkter, der indeholder den ingrediens, som er sygdomsfremkaldende.
Ved at sammenholde de syges kvitteringer med stregkodernes informationer om holdbarhed er det muligt at afgrænse det tidsrum, de ramte har indtaget det inficerede produkt. Sporer man sig via kvitteringer og stregkoder frem til, at synderen må være inficerede hindbær, vil man gerne undgå at skulle tilbagekalde alle hindbær. Her kan stregkoden hjælpe med at afgrænse tilbagekaldelsen. GS1-stregkoderne kan nemlig også bidrage i forhold til, hvor de inficerede hindbær er endt.
Inden for en overskuelig fremtid vil det tilmed være muligt at være langt mere specifik i nedslaget, inden man kontakter de mennesker, som muligvis har haft dårlige bær med hjem fra indkøbsturen. Dermed bliver der i lige så høj grad tale om forebyggelse som om afgrænsning.
Forventninger er, at systemet og forskningen inden for kort tid vil kunne spille endnu bedre sammen. Man vil således kunne bruge afgrænsningen virkelig specifikt. En vares batchnummer vil nemlig advare forbrugere, der har købt lige netop de inficerede hindbær. I stedet for at trække et helt sortiment af hindbær og deres aflæggere tilbage, vil man kunne advare lige præcis dem, der har købt de dårlige bær, og altså effektivt kunne inddæmme problemet. Dermed kan man begrænse omfanget af tilbagekaldelser, opklare udbrud hurtigere og tilmed minimere madspild.
Statens seruminstitut har skabt hjemmesiden mineindkob.dk, hvor man kan give sine kvitteringer videre til forskere, så der kan forskes i sammenhængen mellem vores sundhed, og hvad vi køber.
Det kan for eksempel føre til markant større viden om, hvilke tilsætningsstoffer der øger risikoen for sygdom, og hvilke der er ufarlige. Og ikke mindst vil det formentlig føre til bedre viden om sammenhængen mellem kost og nogle af de sygdomme, som vi i dag ikke ved hvorfor opstår eller forværres.
Den samlede viden bliver effektiviseret. Det betyder bedre sundhed for alle, men også en besparelse for både producent og detailkæde. Alt i alt skaber det større tryghed for den sælgende og for den købende part.
Læs her mere om, hvordan man kan arbejde effektivt og sikkert med den nye dimension i smarte stregkoder, og hvordan disse allerede er en væsentlig del af sundhedssektoren.
GS1Trade Image leverer professionelle marketing- og planogrambilleder, der lever op til gældende krav og grafiske retningslinjer.
Hvis du ønsker selv at tage dine egne produktbilleder, kan vi også hjælpe dig med at blive certificeret til dette.
GS1Trade Sync er en datapool til udveksling af produktdata, som dine handelspartnere kan tilgå.
GS1Trade Sync effektiviserer dataudvekslingen mellem handelspartnere, fordi data kun skal angives ét sted. Det øger kvaliteten af produktdata og skaber værdi for dig - og hele værdikæden.
GS1Trade Exact sikrer kvaliteten af jeres produktdata. Alle fysiske produkter bliver kontrolleret op mod de data, der er angivet i GS1Trade Sync.
Kvalitetssikret data for hele forsyningskæden.
GS1Trade Transact varetager digital modtagelse af ordrer og afsendelse af dokumenter til dine kunder. Du bestemmer selv om den skal integreres i dit økonomisystem eller du vil tilgå den online.
GTIN (også kaldet EAN) står for 'Global Trade Item Number' og udgør den talrække, du ser under dit stregkodesymbol.
GTIN (EAN) er en global standard, der bruges til unikt at identificere digitale og fysiske produkter, så stregkoden kan scannes overalt i verden - hele vejen gennem forsyningskæden.
Med et GLN (også kaldet EAN) kan du unikt og entydigt identificere fysiske, funktionelle, juridiske eller digitale enheder.
Det kan være afsender, modtager, køber, sælger, leverandør, producent, leveringssted, betalingssted, butik eller interne afdelinger.
Medicinsk udstyr kan blive ramt af produktionsfejl, men i de senere år har stregkoder gjort det nemmere at spore fejl og mangler. Med GS1’s standarder og teknologi er det nu muligt at sikre sporbarhed for alt fra medicin til implantater. Sidstnævnte var i 2010 centrum for en international skandale. Den kunne have været taget i opløbet, hvis stregkoderne havde været lige så udbredte som i dag
Ca. halvanden times kørsel fra København i et industrikvarter i den lille flække Åstorp blander mågeskrigene sig med lyden af kraftige motorer, når de mange lastbiler foran det 64.000 kvm store Frode Laursen lager, med tonstunge ladvogne zigzagger sig ind i mellem hinanden, som var de myrer i en myretue.
Hvis madspild var et land, ville kun Kina og USA udlede mere CO2. I Norge har supermarkedskæden Meny sparet 18 procent af udgifterne til madspild på fersk kød ved at bruge smarte stregkoder.
