Der har de sidste år været stort fokus på madspild i Danmark, og spildet er også mindsket med otte procent per person de seneste år.

Men madspildet for en almindelige dansk familie er uændret. Og det kan 2D- stregkoden i samspil med intelligente køleskabsløsninger ændre på.
‍
Hvordan kan et værktøj som en stregkode ændre på vaner, adfærd og madspild i almindelige danske hjem? Stregkoden kan selvfølgelig ikke flytte noget som helst på egen hånd, men det er et effektivt værktøj, der sammen med opmærksomhed og adfærdsændringer måske kan vise sig at gøre en stor forskel i hverdagen i mange familier, hvor der samlet bliver smidt 260.000 kilo mad ud om året.

- Stregkoden har været på banen i mange år, og den er en utrolig effektiv teknologi til hurtigt og let at opsamle data. 2D-stregkoden kan for eksempel være en såkaldt GS1Datamatrix-kode, og den har mindst to store fordele: Den kan læses af almindelige apps og smartphones, og den kan indeholde mange flere informationer end den klassiske 1D-stregkode, fortæller Mads Kibsgaard, Standard & Relations Manager i GS1 Denmark.

De to fordele forsøgte 47 elever og deres lærere samt en gruppe forskere sidste år at udnytte i projekt UMAGE, som havde fokus på teknologiske løsninger til at mindske madspild, og som GS1 deltog i.

Baggrunden for stregkode-indsatsen mod køleskabet og madspild er, at vi i Danmark samlet set smider mere end 700.000 tons mad ud, og knap halvdelen sker fra private husholdninger.

- Madspildet i Danmark skal ned. Det belaster klimaet og miljøet helt unødigt, når vi bruger ressourcer på fødevarer, der ender i skraldespanden. Derfor er det rigtig vigtigt, at erhvervet nu går seriøst ind på denne dagsorden, udtalte daværende fødevareminister, Mogens Jensen, i 2020, da han besøgte projekt UMAGE.

{(factbox)}

Den melding skaber glæde hos Mads Kibsgaard, der frydes over, at der er fremdrift på markedet for intelligente køleskabe, der kan samarbejde med fremtidens stregkode.

- Det er interessant og opløftende at se, at store producenter af hvidevarer også ser den samme tendens som os; at forbrugere i stigende grad vil søge digitale hjælpemidler til at holde styr på deres gradvist mere intelligente hjem. Nu mangler vi blot, at de sidste brikker af puslespillet falder på plads.

{(doubleimage)}

Bippet afslører udløbsdatoen

Mads Kibsgaard og GS1 arbejder sideløbende sammen med forskere på DTU og CBS samt virksomheder i fødevareindustrien på at øge brugen af 2D-stregkoder på de fødevarer, som forbrugerne køber i butikkerne.

- Hvis fødevarerne var udstyret med en 2D-stregkode fra starten af, så vil det blive så meget nemmere for forbrugerne at holde styr på indholdet i det intelligente køleskab, så de kan få bugt med fødevarerne, før de bliver for gamle, fortæller han og supplerer:

- Hvis fremtidens forbrugere får bevidsthed om værdien af at kunne styre holdbarhedsdatoer via 2D-stregkoder, kunne man forestille sig at forbrugerne, af madspildshensyn, ville foretrække produkter, som har indlejrede udløbsdatoer. Jeg ved, at en del fødevare- og emballageproducenter allerede er meget interesserede. Det samme gælder detailkædernes CSR-afdelinger, der selvfølgelig også meget gerne vil arbejde for mindre madspild.

{(gallery)}

{(image+text)}