Madspild er en udfordring så stor, at den har fået sit eget delmål blandt FN’s verdensmål.

Den står for otte procent af den menneskeskabte CO2-udledning. Nogle gange skal store udfordringer imidlertid klares med små, enkle løsninger. Den enkle løsning kunne meget vel være en ny, smart såkaldt 2D-stregkode, der kan indeholde meget mere information end den nuværende, som alle danskere kender fra turen i supermarkedet. Ved at lade en smart stregkode kende udløbsdatoen på produktet kan supermarkederne reducere en pæn del af deres madspild. I efteråret 2019 introducerede Meny i Norge i samarbejde med Norfersk stregkoder med udløbsdatoer for nogle udvalgte friske kødprodukter fra deres egne mærker.

– Udgangspunktet var, at vi i Meny vil reducere vores madspild med 50 procent inden 2025. Med den udvidede stregkode blev det helt tydeligt for os, hvad vi fik ind i butikken, og hvad vi solgte. På den baggrund kunne vi tilpasse vores indkøbsmønstre, og vi kunne hurtigt se, at vores svind blev mindre, siger Unni Skjønhaug, der er chef for driftsstøtte i Meny Norge.

‍

Data som vejviser

I alt 14 produkter indgik i testen, og de første norske erfaringer er, at man har kunnet reducere madspildet med 18 procent målt i kroner og øre. Den store gevinst tilskrives, at de i Meny har fået et langt bedre overblik over deres varebeholdning. De har opnået en ny og bedre viden om, hvordan deres produkter sælger. Med data har det været muligt at opbygge erfaring, så de nu eksempelvis ved, at de først skal bestille nye varer, når der kun er fem pakker med burgerbøffer tilbage. Terje Menkerud, der er seniorrådgiver i GS1 Norway, forklarer succesen således:

– Ved at bestille færre varer og fylde færre varer på hylden reducerer man risikoen for, at varerne bliver for gamle og nedprises eller smides ud. Når du har data på, hvilke varer der kommer ind og ud, så ved du også, hvilke varer du har i butikken. Det giver en meget større svindkontrol, og det er jo den kontrol, der er afgørende i forhold til at kunne reducere sit madspild. Selvom det ikke er for alle produktgrupper, at smarte stregkoder er den hurtigste vej til reduktion af madspild, har det ifølge de norske erfaringer god effekt for emballerede produkter med kort levetid, herunder frugt og grønt, mejeriprodukter samt kød, æg, fjerkræ og fisk.

‍

‍

{(blockquote-wide)}

‍

{(factbox)}

‍

Mærkning af bæredygtighed

Bæredygtighed kan ikke reduceres til et ikon, der med et simpelt grafisk udtryk fortæller om produktets CO2-udledning eller påvirkning af biodiversiteten. En dansk produceret tomat er næsten CO2-neutral, når den produceres om sommeren, mens den om vinteren er en af de mest CO2-belastende fødevarer, man kan købe. For at sikre, at forbrugerne er velinformerede om alle aspekter af en vares bæredygtighed, kræver det en datamængde og en dynamik, som de traditionelle stregkoder ikke kan levere. Og som varernes emballage heller ikke har plads til. Med smarte stregkoder kan forbrugerne gennem deres mobiltelefoner få et langt mere nuanceret og tidsaktuelt billede af produkternes bæredygtighed lige fra klima og biodiversitet til sociale forhold og overholdelse af menneskerettigheder. De kan også få indsigt i, hvordan de selv behandler produktet og bortskaffer emballage og rester på den mest bæredygtige måde.

‍

‍

Effektivisering og omkostningsreduktion

En anden oplagt gevinst hos producenter og dagligvarehandel er muligheden for at effektivisere logistikken og dermed reducere omkostninger. Det bliver nemmere at opretholde en optimal lagerstyring, hvor det altid er de varer, der er kommet først ind på lageret, der først tages ud. Med opbygningen af data og brug af kunstig intelligens bliver indkøbsmønstrene kortlagt mere præcist, og det muliggør eksempelvis, at supermarkederne kan nøjes med at indkøbe det antal varer, som de reelt også får videresolgt til forbrugerne.

‍

Forbrugerkommunikation og branding

Mulighederne for at kommunikere med forbrugerne om et produkt bliver markant forøget med smarte stregkoder. Forbrugerne kan deltage i konkurrencer, modtage opskrifter på måltider, hvor fødevaren indgår, modtage tilbud, opnå viden om brandet og om fremstillingen af produktet samt få vejledning i anvendelsen af produktet i øvrigt. De smarte stregkoder åbner helt nye muligheder for markedsføring af produkterne.

‍

Flere fremtidsperspektiver

Hos GS1 i Norge er Terje Menkerud ikke i tvivl om, hvilken vej udviklingen går: – Fremover forventer jeg, at der vil være flere 2D-stregkoder end almindelige stregkoder. GS1 Global har meldt ud, at inden 2027 skal hele verden være i stand til at læse 2D-stregkoder. Hos Meny har man fået blod på tanden: – Jeg ved, at andre virksomheder i andre lande har reduceret deres madspild i endnu højere grad, og det giver jo mod på mere. I vores pilotprojekt har vi inkluderet forholdsvis få produktgrupper, og andres succes siger noget om, at der er et stort potentiale i det her, siger Unni Skjønhaug. Derfor arbejder man i Meny lige nu med 2D-stregkodernes mulighed for, at varerne automatisk nedprises i kassen, alt efter hvor tæt på sidste anvendelsesdato de er. Dette vil betyde, at der frigives tid til medarbejderne, og at der blandt kunderne skabes incitament til at vælge varer med den korteste holdbarhed.

‍