Identifikation

GS1-identifikationsnumre bruges til unik identifikation af fx produkter, paller, forsendelser og steder gennem hele forsyningskæden, over hele verden. GS1s identifikationsnumre udgør fundamentet for alle GS1s produkter, services og brancheløsninger.

Hvis du anvender GS1-identifikationsnumre, kan du være sikker, at ingen andre virksomheder bruger samme nummer. Det betyder, at to produkter, to paller eller to virksomheder ikke kan forveksles med hinanden noget sted i verden.

De fleste GS1-identifikationsnumre udtrykkes i stregkoder, så man ved scanning kan overføre informationen. Læs om mærkning med GS1 standarder og find den stregkode, du har brug for

 

  • GTIN-13: Det typiske identifikationsnummer på produkter. GTIN-varenumre anvendes til identifikation af detailenheder, salgskolli og paller. For at kunne tildele GTIN-13 til dine produkter, skal du abonnere på et GS1 virksomhedspræfiks. Er der behov for at angive information ud over identifikationen, anvendes standarden GS1-128.
     
  • GTIN-13 vægt: Anvendes hvor der er behov for at angive produktets aktuelle vægt i selve stregkoden. Har du behov for mærke dine produkter med en mængevariabel stregkode, er du velkommen til at henvende dig til vores ServiceCenter.
     
  • GTIN-13 pris: Anvendes hvor der er behov for at angive produktets aktuelle salgspris i selve stregkoden. Har du behov for mærke dine produkter med en mængevariabel stregkode, er du velkommen til at henvende dig til vores ServiceCenter.

  • GTIN-14: Anvendes hovedsagelig til mærkning af kolli, som ikke skal scannes i en udgangskasse. For at kunne tildele GTIN-14 til dine produkter, skal du abonnere på et GS1 virksomhedspræfiks.
     
  • GTIN-12 / UPC: Identifikationsnummer som kan være nødvendig for virksomheder med eksport til USA og Canada. Har du behov for at mærke dine produkter med en UPC- stregkode, er du velkommen til at henvende dig til vores ServiceCenter.
     
  • GTIN-8: Anvendes kun på meget små produkter, der skal scannes i en udgangskasse, og hvor det ikke er muligt at få plads til et GTIN-13 i en EAN-13 stregkode. 

 

 

  • SSCC (Serial Shipping Container Code): Identifikationsnummer til paller og andre typer forsendelser. For eksempel bliver to ens paller med samme produkt identificeret unikt med hver sin SSCC. Dette er en fordel i forbindelse med sporing og i lagerstyring. For at kunne tildele SSCC til dine produkter, skal du abonnere på et GS1 virksomhedspræfiks.
     
  • GLN (Global Location Number): Et 13-cifret identifikationsnummer, som unikt identificerer modtager, afsender, leveringssted, varelager, butik osv. (lokationer).

  • GRAI (Global Returnable Asset Identifier): Identifikationsnummer, som identificerer udstyr, der kan genanvendes, fx en container eller en hospitalsseng. Har du behov for at mærke dine produkter med en GRAI, er du velkommen til at henvende dig til vores ServiceCenter.

Et mål med GS1s standarder er entydig og unik identifikation. Men hvis man aldrig kunne genanvende identifikationsnumre, ville man på et tidspunkt løbe tør for numre. Der er derfor en række regler/betingelser for genanvendelse.

Hovedreglen er, at et nummer må genanvendes efter en karensperiode, der starter, når nummeret ikke længere anvendes. Dog må GTINS udstedt til sundhedssektoren aldrig genanvendes.

 

GS1 id

Må genanvendes efter:

SSCC

12 måneder

GTIN og GLN

Indeværende år + 5 år

Bogføringsloven foreskriver en arkiveringsperiode for fakturaer på minimum 5 år + indeværende år. Dette gælder også ved arkivering af elektroniske fakturaer. Da GTINs anvendes i fakturaer, må der af hensyn til sporbarhed sikres entydighed for disse numre i en tilsvarende periode. Derfor må GTINs ikke genbruges, før denne periode er udløbet.

​GTINs til sundhedssektoren

​Aldrig

GTINs udstedt til sundhedssektoren må aldrig genanvendes.