The Global Language of Business

GS1 Denmark ændrer vilkår og priser pr. 01.01.2024. Læs mere her

Nysgerrig på de nye priser og medlemsbetingelser pr. 1. januar 2024? Læs mere her

OBS: mandag d. 18. september og tirsdag d. 19. september til kl. 12 kan vi kun kontaktes på mail info@gs1.dk, grundet et eksternt arrangement

Ofte stillede spørgsmål

Vi hjælper gerne med dit spørgsmål. Måske du kan være heldig at finde svaret i vores ofte stillede spørgsmål nedenfor

Tags
Basiskursus Trade Sync
Serviceopdateringer
Adgang til Verdensmarkedet
Fælles Fremtid
Sikkerhed og Systematik
Vejen til Vækst
Effektiv Hverdag
Detail og Foodservice
Transport og Logistik
Sundhedssektor
GS1Trade Activate
GS1Trade Transact
GLN
GS1Trade Image
GTIN
GS1Trade Exact
GS1Trade Sync

Jeg har spørgsmål til GS1Trade Transact

Hvilke fordele får jeg med GS1Trade Transact?

Du kan selv indtaste al information online eller integrere løsningen med fuldautomatisk EDI til dit økonomisystem.  

Herefter kan du sende fakturaer via NemHandel samt tilpasse fakturaer og elektroniske følgesedler til kunden inden leverancen.

Er GS1Trade Transact driftsikkert?

Ja. GS1Trade Transact er en driftssikker og velafprøvet EDI-løsning, du hurtigt og nemt kan tage i brug.  

Løsningen sikrer, at du sender netop de informationer, som den pågældende kunde ønsker, og sikrer at din faktura går igennem første gang.

Skal jeg integrere GS1Trade Transact i mit økonomisystem

Du vælger selv, om du vil indtaste data i GS1Trade Transact online eller integrere den til dit økonomi-/ERP-system. Ved at integrere til økonomisystemet, vil data automatisk blive overført uden at du behøver indtaste i GS1Trade Transact.  

Kontakt vores partner BIZbrains på support@bizbrains.dk, hvis du er interesseret i en integrationsløsning

Hvilke økonomisystemer kan jeg integrere GS1Trade Transact med?

Du kan let integrere GS1Trade Transact med dit økonomisystem med følgende plug-ins: Navision (NAV), C5, Uniconta og E-conomic.

test term
GS1Trade Transact
GTIN

Jeg har spørgsmål til GS1Trade Image

Hvilke produktbilleder får jeg?

Alt efter emballagetype får du i vores standard billedpakke op til fem fritlagte pack-shots fra forskellige vinkler samt tre planogramfotos.  

Du har alle rettigheder til billederne.

Hvorfor tilbyder GS1 en billedservice?

GS1Trade Image er en søsterservice til vores stamdatabase GS1Trade Sync, og fordi det i dagens handel er et krav, at der findes standardiserede fotos knyttet til produktets stamdata, har vi valgt at slå to fluer med et smæk og gøre det muligt at kombinere de to services.

Hvem har billedrettighederne?

Det har du. Vores professionelle fotografer sørger for alt det tekniske, og efterfølgende skal du hverken tænke på fotokredits eller andre rettighedsspørgsmål.

Der skal tjekkes op på de lovmæssige forhold jf. tidligere afsnit.

Kan jeg selv uploade billeder?

Det er muligt selv at uploade billeder i GS1Trade Sync. Bemærk dog, at detailhandlen kun modtager billeder fra godkendte fotografer, og de vælger ikke at bruge dem i hverken markedsføringssammenhænge eller til planogrammer, medmindre I selv bliver certificeret.

Kontakt GS1Trade Image for mere information herom.

Hvordan bliver man certificeret?

Såfremt I selv kan levere professionelle produktbilleder, er det muligt at blive certificeret i gældende image-specifikationer og selv levere billeder, som automatisk videreformidles til datamodtagerne.  

Certificering er en engangsydelse, som er gyldig så længe specifikationerne overholdes. Ophæves certificering vil det kræve en ny certificeringsproces, at blive certificeret på ny.

test term
GS1Trade Image
GTIN

Jeg har spørgsmål til GS1Trade Exact

Hvad er forskellen på produktoprettelse, kvalitetstjek og labeltjek?

Produktoprettelse: Vi sørger for at oprette dine produkter i GS1Trade Sync med kvalitetstjek af produktet.

Kvalitetstjek: Vi sørger for at dit fysiske produkt matcher den stamdata der findes i GS1Trade Sync og kvitterer med et kvalitetsstempel i GS1Trade Sync.  

Labeltjek: Vi kontrollerer opdateringer på labeldata, på allerede kvalitetstjekkede produkter.*


*kræver ikke indsendelse af fysiske produkter

Hvordan får jeg kvalitetstjekket et nyt produkt?

Når du skal lancere nye produkter, har dine handelspartnere behov for at kende udvalgte stamdata, inden produktet kommer i handlen. Kontakt derfor først din kunde for at høre om krav og deadlines.  

Logistikinformationer som dimensioner og vægt sikrer korrekt håndtering på lagre, og planogrambilleder sikrer den bedst mulige præsentation i butikken. I fald du ønsker billeder skal du benytte dig af vores service GS1Trade Image (link)

Hvad sker der med mine produkter efter kvalitetstjekket?

Når du bestiller tid til GS1Trade Exact, vælger du selv, hvad vi skal gøre med dine produkter efter fuldendt datakvalitetstjek.  

Returnere*: Vi sørger for at aftale returnering, men du betaler selv for fragten.

Destruere: Vi sørger for at destruere dine produkter. Køl & frostvarer bliver altid destrueret og kan ikke doneres/returneres.

Donere: Vi sørger for at videreformidle dine produkter til godgørende formål, eksempelvis Mødrehjælpen og Projekt Hjemløs.

*Ønsker du at få returneret produkterne, beholder vi dem ugen ud, plus to uger i fald vi skal bruge dem til opfølgende arbejde efterfølgende. Skulle du alligevel ønske at afhente varerne med det samme, er det naturligvis i orden efter aftale.

Tager I også produktbilleder?

Med vores service GS1Trade Image tager vi produktbilleder, planogramfotos og miljøbilleder.  

GS1Trade Image er placeret på samme fysiske adresse som GS1Trade Exact, hvorfor det er nemt og bekvemt at lade os stå for billederne i samme ombæring. Læs mere her Indsæt link

Hvor lang er jeres behandlingstid?

Vi udfører kvalitetstjekket indenfor 10 hverdage efter modtagelse.

test
GS1Trade Exact
Sikkerhed og Systematik

Jeg har et spørgsmål til GS1Trade Activate

GS1Trade Activate og GTIN

GTIN: Med GS1Trade Activate kan du holde styr på hvor mange GTIN fra dit virksomhedspræfiks du har brugt, samt hvad de er brugt til.

Du kan også holde styr på om allerede ibrugtagne GTIN fortsat er aktive. GS1Trade Activate genererer automatisk næste ledige GTIN i overensstemmelse med GS1-standarden, ligesom du kan generere stregkoder på baggrund af de GTIN du har registreret i værktøjet.

For GTIN er det også værd at nævne, at GS1Trade Activate er forbundet til GS1 Registry Platform og kommer til at understøtte Verified by GS1, som du kan læse mere om her.

GS1Trade Activate og GLN

Du kan også holde styr på dine GLN med GS1Trade Activate, sådan at du har et overblik over hvad dine GLN anvendes til. Her kan du ligesom du kan med GTIN også opdatere om dine GLN er aktive eller ej.

GS1Trade Activate bliver i løbet af 2022 forbundet til GEPIR, sådan at de oplysninger du angive automatisk bliver synkroniseret med GEPIR. Der er i dag en stigende tildens til at GLN skal være registreret med opdaterede oplysninger i GEPIR, eks. ved eksport til Rusland og Kina.

Hvis GS1Trade Activate lyder som noget for dig, så kontakt endelig GS1 Denmarks Medlemsservice så hjælper de dig i gang med værktøjet. De kan også give dig en intro i brugen af GS1Trade Activate.

Hvad koster det at bruge GS1Trade Activate?

Hvis du allerede har tilkøbt GTIN er servicen gratis.

Er der begrænsninger på hvor mange numre jeg kan have liggende hos jer?

Nej

Hvor mange GTIN/GLN har jeg tilbage?

Her kommer GS1Trade Activate virkelig til sin ret. Du logger nemlig bare på systemet, og får selv overblik over dine GTIN/GLN-serier.

test
GS1Trade Activate
GLN

Jeg har spørgsmål til GTIN...

Et GTIN er et globalt, unikt, varenummer, som bruges til at identificere dine online eller fysiske produkter, uanset hvilket branche eller sektor du repræsenterer.

I daglig tale er der mange som kender GTIN som en stregkode, men i teknisk set er GTIN det nummer som findes under selve stregkodesymbolet.

GTIN købes som abonnement og tager udgangspunkt i det unikke virksomhedspræfiks, du modtager, så snart du har foretaget dit køb på Mit GS1.

Er GTIN´s og stregkoder det samme?

GTIN er nummeret under stregerne, og dermed er et GTIN teknisk set ikke en hel stregkode, men kun en del af den.

I daglig tale referer mange af vores medlemmer dog til GTIN som stregkode, så det har vi taget til os. Derfor vil du opleve, at vi her på siderne ofte gør det samme for at mindske forvirringen.

Hvor mange GTIN´s skal jeg bruge?

Mit GS1 kan du vælge en variation af pakker, der indeholder forskellige antal GTIN's. Hvor mange netop du skal bruge afhænger af, hvor mange produkter du har - og din virksomheds størrelse.

Læs meget mere om GTIN's her.

Hvornår skal jeg skifte GTIN´s?

Der skal ændres GTIN på et produkt i følgende situationer:

- Ændring af funktionalitet eller opskrift, fx ingredienser

- Ændring af nettoindhold

- Ændring af dimensioner eller bruttovægt med mere end 20%

- Tilføjelse eller sletning af certificeringsmærke, fx kosher eller CE

- Ændring af primærbrand, dvs. det brand som forbrugeren kender

- Et tidsbundet eller promotion-produkt

- Ændring af antallet af enheder i pakken/kassen

- Ændring af en prædefineret kombination, fx i en pakning af to eller flere forbrugerenheder der kombineres og sælges som én forbrugerenhed

- Ændring af en pris, trykt på emballagen

- Lancering af et helt nyt produkt

Hvad gør jeg ved fusion, opkøb eller salg?

For at undgå at I kommer til at bruge stregkoder, som I ikke længere abonnerer på, eller at komme til at bruge andre virksomheders GTIN-præfiks, skal I huske følgende, når der sker ændringer I jeres firmakonstellation:

Ved fusion:

Overdrag GTIN-præfiks til den virksomhed som fortsat skal eksistere, hvis produkterne skal fortsætte med de samme stregkodenumre. I kan hente overdragelsesskema her.  

Opkøb af dele af virksomhed fx køb af et brand:

GTIN-præfiks som er anvendt på de omfattede brands skal overdrages fra sælgende virksomhed til købende virksomhed. Hvis dette ikke er muligt, skal der tildeles og mærkes med nye stregkoder, som den købende virksomhed har ret til at bruge. Bemærk, man kun kan få hele GTIN-præfiks overdraget, ikke enkelte GTIN's. I kan hente overdragelsesskema her.  

Salg af virksomhed:

Hvis en virksomhed sælges, skal køber enten overtage GTIN-præfiks fra sælger (og dermed overtage abonnementet hos GS1 Denmark), eller om-mærke produkterne med nye stregkoder. I kan bestille jeres eget GTIN-præfiks til stregkoder på Mit GS1.

term
GTIN

Jeg har spørgsmål til GLN...

Hvad er et GLN lokationsnummer?

Med et GLN (Global Location Number) kan du unikt og entydigt identificere fysiske, funktionelle, juridiske eller digitale enheder. Det vil sige en afsender, modtager, køber, sælger, leverandør, producent, leveringssted, betalingssted, butik, interne afdeling mv. Ja, selv en specifik hylde kan have et GLN for at kunne identificere netop denne fysiske enhed.

GLN er anvendt til at identificere HVEM og HVOR i forskellige relationer, herunder ved samhandel. HVEM er juridiske og funktionelle enheder. HVOR er fysiske og digitale lokationer.

Når man som offentlig eller privat virksomhed anskaffer sig et GLN, er det for at få en unik elektronisk adresse tilknyttet et nummer, der indeholder information om, hvor og hvordan en elektronisk faktura skal leveres. Man køber i princippet en unik elektronisk postkasse, som selv kvitterer afsender for modtagelsen af dokumenter.

Hvad er strukturen i et GLN?

Et GLN er opbygget med en fast længde på 13 cifre. Et GLN udstedt af GS1 Denmark starter med nummerstrukturen 579.

Kan jeg bruge GLN i en stregkode?

Ja, et GLN kan anvendes i en stregkode, nemlig GS1-128 stregkoden, der primært benyttes til paller. Den kan ud over GLN indeholde en lang række informationer, bl.a. produktions- eller holdbarhedsdatoer, vægt og batchnumre, altså typisk informationer der varierer hver gang produktet handles.

Skal jeg bruge GLN for at benytte andre af GS1´s Services?

Du skal være i besiddelse af et GLN, hvis du tilkobler dig GS1Trade Sync og GS1Trade Transact.

Kan jeg overdrage mit GLN, hvis en lokation lukker eller flytter?

Hvis placeringen af en fysisk lokation ændres, og GLN ikke ændres, vil leveringer gå til den ”gamle” adresse, der findes.

Det er derfor vigtigt, at du hurtigst muligt informerer handelspartnere om enhver introduktion af et nyt GLN eller ændring af oplysninger, der er knyttet til et GLN.

Vær opmærksom på at der er forskellige regler for, hvornår der skal skiftes GLN afhængig af, hvad nummeret anvendes til – juridiske, funktionelle, fysiske eller digitale lokationer. Kontakt vores rådgivere, hvis du er i tvivl om, hvilken kategori du tilhører.

term
GLN

Jeg har spørgsmål omkring medlemskab hos GS1 Denmark

Hvad betaler jeg for som medlem af GS1?

Du betaler for at være medlem af GS1 Denmark, uanset om du køber GTIN eller GLN (EAN). Medlemskabet er baseret på abonnementer, og du betaler derfor herefter.

Kan man kombinere GS1's services som man vil?

I princippet ja.  

Dog anbefaler vi, at du først og fremmest kigger på GS1Trade Sync, og herefter tilknytter de services, som skaber mest værdi for din forretning.  

Bemærk, at flere services kræver, at du har tilkøbt enten GLN eller GTIN.

Hvor finder jeg priser?

Du kan finde alle priser og eksempler flere steder her på hjemmesiden eller på Mit GS1. Priserne afhænger af, hvor mange produkter du ønsker at tilknytte en given service, og beregnes pr. måned i indeværende år.

Er det et krav at bruge GS1Trade Sync?

Ja, i visse tilfælde, men ikke hvis du blot skal bruge GTIN og/eller GLN. GS1Trade Sync er rygraden i vores serviceudbud, men du kan for eksempel sagtens tilknytte dig GS1Trade Transact og GS1Trade Activate uden at benytte GS1Trade Sync.

Hvad er forskellen på en standard og en service?

Standarder er det globale regelsæt GS1 har sat for mærkning af dine produkter, mens vores services er ydelser, som tilknytter sig stamdata på dine produkter.

Adgang til Verdensmarkedet

Jeg har spørgsmål til GS1Trade Sync

Hvordan opretter jeg varer i GS1Trade Sync?

Vi hjælper dig, uanset om du er nybegynder eller har brug for hjælp til mere avancerede funktioner. Dit medlemskab giver dig nemlig automatisk adgang til gratis online-undervisning med vores Training Manager, som er specialist i GS1Trade Sync. Samtidig tilbyder vi dig også månedlige servicemeddelelser om nye funktioner og nemme måder at gå til databasen på.

Hvem modtager mine produktdata?

Den samlede danske detailhandel og foodservicesektoren stiller krav om, at produktstamdata skal udveksles via GS1Trade Sync. Så datamodtagerne er bl.a. Coop, Salling Group, Dagrofa, Dansk Cater, Hørkram, Reitan og mange flere.

Kan jeg bruge GS1Trade Sync i kombination med andre services?

Ja. Faktisk så kræver flere af vores services, at du som udgangspunkt har oprettet dine produkter i GS1Trade Sync.  

Har du det, kan du med fordel også benytte dig af GS1Trade Exact og GS1Trade Image, der kan spare dig tid og penge på kvalitetssikring af produktstamdata og produktbilleder. På den måde får du mest ud af dit medlemskab.

GS1Trade Sync

Jeg skal bruge en stregkode, hvordan gør jeg?

Først og fremmest skal du sikre dig, at du er medlem af GS1. Det bliver du ved at tegne et abonnement her.

Når du har gjort det, kan du købe både GTIN og GLN. Alt sammen foregår i vores digitale medlemsunivers Mit GS1.

Hvad betaler jeg for?

Du betaler for at være medlem af GS1 Denmark, uanset om du køber GTIN eller GLN (EAN).  Medlemskabet er baseret på abonnementer, og du betaler derfor herefter. Læs mere her.

Køber du GTIN kan du identificere dine varer på tværs af alle landegrænser og platforme. Med dit GTIN kan du også lave fysiske stregkoder.  

Med et GLN (EAN) bliver du identificeret som handelspartner og kan unikt og entydigt identificere fysiske, funktionelle, juridiske eller digitale enheder. Det vil sige en afsender, modtager, køber, sælger, leverandør, producent, leveringssted, betalingssted, butik og intern afdeling.

Hvordan laver jeg mine stregkoder?

Når du har valgt og købt GTIN modtager du et virksomhedspræfiks, som identificerer din virksomhed unikt i hele verden.

Ud fra virksomhedspræfikset kan du danne lige så mange GTIN, som du har brug for til online salg, fysiske produkter samt kolli og paller. Når du har lavet dit GTIN kan du desuden parre det med et stregkodesymbol, hvis du har brug for en fysisk stregkode.

Det, man får som medlem af GS1 Denmark, er det nummer, man skal identificere sit produkt med - dvs. det nummer som skal indgå i stregkoden. Med GS1Trade Barcode kan du nemt lave korrekte stregkoder til jeres produkter og paller - og downloade dem med et klik, klar til brug.

Hvor mange stregkoder har vi tilbage?

Her kommer GS1Trade Activate virkelig til sin ret. Du logger nmelig bare på systemet, og får selv overblik over dine GTIN/GLN-serier.

Er GTIN og stregkoder det samme?

GTIN er nummeret under stregerne, og dermed er et GTIN teknisk set ikke en hel stregkode, men kun en del af den.

I daglig tale referer mange af vores medlemmer dog til GTIN som stregkode, så det har vi taget til os. Derfor vil du opleve, at vi her på siderne ofte gør det samme, for at mindske forvirringen.

Sundhedssektor
Ingen resultater fundet

Vi sidder klar med rådgivning

Vil du vide mere om hvordan GS1 kan skabe værdi for dig, anbefaler vi, at du kontakter vores trænede rådgivere, som sidder klar til at rådgive dig om vores produkter og services.

Vi har åbent for henvendelse:

Mandag til torsdag: kl. 08:30 til kl. 15:30
Fredag: kl. 09:00 til kl. 15:00

+45 39 27 85 27

Eller på mail: info@gs1.dk

Peter Alberg Nielsen
GS1Trade Service Consultant
+45 39 16 90 11
Irene Lentz
Customer Consultant
+45 39 16 90 07
Charlotte Nevdal
Head of Member Service
+45 39 16 90 14