The Global Language of Business

GTIN-14 (fx til kolli)

Et GTIN-14 identifikationsnummer kan bruges til at stregkodemærke handelsenheder, fx kolli. GTIN-14 bruges, hvis du ønsker at angive et hierarki fra et produkt med identificeret med GTIN-13 til større enheder. For eksempel en karton indeholdende 6 detailenheder.

GTIN-14

Hvordan tildeler jeg GTIN-14?

Strukturelt er et GTIN-14 et GTIN-13 med en foranstillet såkaldt "logistisk variant", som er et tal mellem 1 og 8. Bemærk at kontrolcifferet ændres, når den logistiske variant ændres.

For hvert pakkeniveau (handelsenhed, ¼-palle osv.) anvendes detailenhedens GTIN-13 foranstillet en logistisk variant, som indikerer pakkeniveauet. Cifrene 1 - 8 kan anvendes som logistisk variant – ikke 0 og 9 (9-tallet er reserveret til kolli indeholdende vægtvariable produkter).

I nedenstående eksempel ses en enhed med GTIN-13 = 5712345000014 (hvor ”4” er kontrolcifferet). Det er blevet foranstillet den logistiske variant 1. GTIN-14 nummeret bliver således 15712345000011 (”1” til sidst, fordi et nyt kontrolciffer er blevet beregnet). Det kunne fx være en karton indeholdende 6 detailenheder. Findes der et højere pakkeniveau, kan cifret 2, 3 osv. anvendes som logistisk variant.

Eksempel:

Logisk variant
Virksomheds-præfiks
Produkt reference-nummer
Kontrolciffer
1 ciffer
7 cifre
5 cifre
1 ciffer
1
5712345
00001
1

- Det første ciffer angiver en logistisk variant: Et valgfrit tal mellem 1 og 8.

- GS1 Præfiks og Virksomhedsreferencenummer tildeles af GS1 Denmark og kaldes tilsammen GS1 Virksomhedspræfiks.

- Herefter kommer produktets referencenummer, som I selv vælger: Virksomheden har mulighed for at angive 100.000 produktnumre på de 5 pladser, der er til rådighed. Sidste ciffer er et kontrolciffer (udregnes efter Modulus 10-metoden).

Beregn dit kontrolciffer her.

Eksempler på handelsenheder:

  • Detailenhed: GTIN-13 nummer 571234500001 4
  • Kolli med 6 stk. detailenheder: GTIN-14 nummer 1 571234500001 1
  • Kolli med 12 stk. detailenheder: GTIN-14 nummer 2 571234500001 8

Hvordan får jeg GTIN-14 ind i en stregkode?

Et GTIN-14 kan udtrykkes i en ITF-14 stregkode. ITF-14 er en stregkode, som kan trykkes direkte på karton, specielt på bølgepap.

GTIN-14 kan også udtrykkes i en GS1-128 stregkode og en GS1 Datamatrix.

Vi sidder klar med rådgivning

Har du spørgsmål til hvordan du kan bruge vores standarder og services anbefaler vi, at du kontakter vores trænede rådgivere, som sidder klar til at guide dig godt igennem processen.

Vi har åbent for henvendelse:

Mandag til torsdag: kl. 08:30 til kl. 15:30
Fredag: kl. 09:00 til kl. 15:00

+45 39 27 85 27

Eller på mail: info@gs1.dk

Peter Alberg Nielsen
GS1Trade Service Consultant
+45 39 16 90 11
Irene Lentz
Customer Consultant
+45 39 16 90 07
Charlotte Nevdal
Head of Member Service
+45 39 16 90 14