The Global Language of Business

GTIN-12/UPC

GTIN-12 er det varenummer, som er udtrykt i en UPC-stregkode. Hvis du skal eksportere produkter til USA eller Canada, kan hovedparten af modtagerne håndtere en EAN-13 stregkode. Der er dog få, som ikke kan, og derfor anbefaler vi, at du kontakter din distributør, inden de mærker dine produkter med stregkoder. Så kan du være sikker på at vælge den rigtige identifikation.

Struktur for GTIN-12/UPC

Struktur for GTIN-12

Antallet af cifre i GS1 Virksomhedspræfikset og varens referencenummer kan variere. GS1 US tildeler UPC-præfikset, men GS1 Denmark formidler kontakten.

Kontakt derfor Medlemsservice for hjælp til dette.

Hvilken UPC-stregkode skal jeg vælge til mit GTIN-12?

Der findes to måder at udtrykke et GTIN-12 varenummer på i en stregkode:
I en UPC-A stregkode og i en UPC-E stregkode (som fortrinsvis anvendes på små produkter).

I UPC-A udtrykkes alle 12 cifre i stregkoden, mens man i UPC-E kun fysisk udtrykker 8 cifre. Indholdsmæssigt indeholder UPC-E dog stadig 12 cifre. Når en scanner læser en UPC-E, vil koden blive "pakket ud", så it-systemet modtager alle 12 cifre.

Vi gør opmærksom på, at ikke alle detailkæder vil kunne dekode UPC-E stregkoder. Vi anbefaler i stedet at anvende UPC-A.

Kontakt Medlemsservice og få hjælp til at vælge.

Vi sidder klar med rådgivning

Har du spørgsmål til hvordan du kan bruge vores standarder og services anbefaler vi, at du kontakter vores trænede rådgivere, som sidder klar til at guide dig godt igennem processen.

Vi har åbent for henvendelse:

Mandag til torsdag: kl. 08:30 til kl. 15:30
Fredag: kl. 09:00 til kl. 15:00

+45 39 27 85 27

Eller på mail: info@gs1.dk

Peter Alberg Nielsen
GS1Trade Service Consultant
+45 39 16 90 11
Irene Lentz
Customer Consultant
+45 39 16 90 07
Charlotte Nevdal
Head of Member Service
+45 39 16 90 14