I daglig tale er der mange, som kender GTIN som en stregkode, men teknisk set er GTIN det nummer, som findes under selve stregkode-symbolet, og kan derfor også bruges til andre teknologier som fx 2D stregkoder og RFID tags.
Her får du vejledning til at opsætte EAN-stregkoden rigtigt på jeres produkt, så den kan scannes uden problemer i butikkerne. Du skal være opmærksom på valg af farve, størrelse og placering af stregkoden.
Vi har gjort det muligt både at læse vejledningen og se en video nedenfor.
God fornøjelse og arbejdslyst.
Stregkoder dannes i specielle programmer. På www.gs1tradebarcode.dk finder du en brugervenlig online service, hvor du nemt kan lave korrekte stregkoder til jeres produkter. Stregkoden kan enten trykkes direkte på emballagen eller på labels, der derefter påsættes produkterne. For at stregkoden kan fungere i butikkernes udgangskasser, skal I følge reglerne i denne guide
Scannere bruger et rødt lys til at aflæse stregkoder. Scanneren er afhængig af, at der er kontrast mellem mørke og lyse streger. Sorte streger på hvid baggrund er det nemmeste for scanneren at registrere, men også andre kombinationer kan fungere. På figuren nedenfor kan du se forskellige farvekombinationer, som scannere kan læse – og nogle kombinationer, som I bør undgå. Vi anbefaler, at I tester, om stregkoden kan scannes, før produktionen sættes i gang.
EAN-stregkoder kan trykkes i forskellige størrelser. Størrelsen udregnes på baggrund af det, vi kalder normalstørrelsen (=100%) og kan variere fra denne med 80% til 200% (se figuren nedenfor). Alle EAN-stregkoder skal have en tom margin (lyszone) i hver side for at stregkoden kan scannes. Det er vigtigt at bevare proportionerne i stregkoden, hvis I reducerer dens dimensioner. Hvis I reducerer i højden på stregkoden, bliver scanningen mere ustabil (usikker) i udgangskassen. Men såfremt de fysiske forhold på produktet ikke tillader en stregkode i fuld størrelse, anbefaler vi denne reduktion frem for reduktion i bredden.
EAN-13 og EAN-8 stregkoderne kan trykkes i forskellige størrelser, fra 80% til 200% af normalstørrelsen. Læs mere her.
GS1 128-stregkoden har en variabel længde op til 165 mm (max. 48 karakterer i stregkoden) og en anbefalet højde på 32 mm. I særlige tilfælde kan højden fraviges.
Læs mere i GS1 General Specifications her.
ITF 14-stregkodens størrelsesdefinitioner findes her.
GS1 DataMatrix's: størrelsesdefinitioner finder du her.
GS1 DataBars størrelsesdefinitioner findes i den tekniske vejledning
En stregkode, der er placeret uhensigtsmæssigt, besværliggør scanning i butikkernes udgangskasser. Vi anbefaler at:
• Placere stregkoden mellem 8 og 100 mm fra emballagens kant.
• Placere stregkoden på en plan overflade og aldrig rundt om hjørner, over kanter, svejsesøm eller lignende.
• Kun én stregkode er synlig, så det er nemt for kassemedarbejderen at scanne den rigtige stregkode.
En GS1-128 kollilabel skal placeres sådan:
En GS1-128 pallelabel skal placeres sådan:
Brug for hjælp til køb af udstyr eller opsætning? Så tag et kig på GS1 Denmaks partnere. Her finder du en liste over GS1 samarbejdspartnere, som kan hjælpe dig med services og produkter der understøtter GS1's løsninger.
Har du stadig brug for hjælp? Så tag fat i GS1 Denmarks support team. Vi står altid klar til at hjælpe.
Har du stadig brug for hjælp? Så tag fat i GS1 Denmarks support team. Vi står altid klar til at hjælpe.