Bedside-scanning kræver kulturændring
Bedside-scanning kræver kulturændring
Bedside-scanning kræver kulturændring
January 9, 2023

Af Malene Andersen

|
3
 min

På Børnekirurgisk Klinik på Rigshospitalet behandles børn og unge med akutte og kroniske tilstande.

Dermed er det en klinik med komplekse patientforløb og en hverdag, der rummer mange forskellige arbejdsopgaver – heraf en del hvor stregkoder gør en kæmpe forskel for patienter og sundhedspersonale. Hvis stregkoderne altså bliver scannet.

Teknologi alene giver ikke patientsikkerhed

På trods af at der er scannere i medicinrummet, stregkoder på 99% af sekundærpakningerne og 84% af primærpakningerne, stod klinikken i 2016 i den situation, at scannerne kun blev anvendt i ca. 5% af dispenseringerne. Det er langt fra nok, hvis potentialet ved stregkodescanning ift. at undgå utilsigtede hændelser i medicineringen skal undgås.

- Det er et eksempel på, at teknologi alene ikke giver patientsikkerhed, fastslår Trine Spiegelhauer, oversygeplejerske i Børnekirurgisk Klinik.
{(factbox)}
Men Rom blev ikke bygget på ét personalemøde, så for at sikre kontinuitet i det daglige blev følgende implementeret:

·   To sygeplejersker blev udpeget som ambassadører med det formål at skabe god stemning omkring stregkodescanning.

·   Software og hardware blev opdateret for undgå tekniske barrierer.

·   Scanning blev drøftet på det ugentlige møde i klinikken.

·   Hver uge blev der på baggrund af data for anvendelse af scanneren udpeget en ”Stjernescanner”.

Resultater

Trines plan for kulturforandring har skabt synlige resultater. Sygeplejerskerne har fået en positiv holdning til den nye arbejdsgang, og er blevet opmærksomme på, hvis der er lægemidler, der ikke kan scannes, eller lægemidler der mangler en stregkode. Det skaber et vigtigt feedback-led til leverandørerne, og i samarbejde med Region Hovedstadens sygehusapotek og GS1 Denmark arbejder man for, at alle lægemidler i klinikken skal have en scanbar stregkode. Ellers skabes en barriere, som giver en inkonsekvent arbejdsgang, og dermed øger risikoen for fejl.

Ved at sætte fokus på scanning, steg scanningsraten fra 5% til 60% på seks måneder, og scanning er blevet en naturlig del af medicineringsprocessen.

{(doubleimage)}

Udrulning på flere klinikker

I 2018 blev Trine oversygeplejerske for Klinik for Børn og Unge med Kirurgiske sygdomme, som ud over Børnekirurgisk Klinik også omfatter fem andre specialer. I den nye, samlede klinik har der endnu ikke været fokus på scanning, og det er Trines mål at nå samme resultater for stregkodescanning dér.

- I stor udstrækning vil jeg overføre de implementeringsmetoder, som vi prøvede af i Børnekirurgisk Klinik – de virkede jo, fortæller Trine.

Der er dog nogle forskelle mellem klinikkerne, som skal tænkes ind:

- Personaleomsætningen er øget generelt inden for sygeplejefaget gennem de seneste 10 år. Det gør det nødvendigt at have stregkodescanning som del af oplæringen af nye medarbejdere, så de får de gode scanningsvaner ind fra starten, fortæller Trine.

Fremover vil Trine involvere Rigshospitalets interne Forbedringssekretariat for:

- På den måde kan vores læring komme andre til gode og forhåbentlig inspirere andre afdelinger til at sætte fokus på stregkodescanning og -kultur, håber Trine.

Lederrollen i en forandringsproces

At skabe en adfærds- og holdningsændring hos en personalegruppe er et klassisk eksempel på et forandringsprojekt – og en stor opgave for den ansvarlige leder. Trines råd er:

- Det er meget vigtigt at være en tydelig leder og vise vejen, men det er lige så vigtigt at have nogle stærke, positive sygeplejersker ’på gulvet’, som er med til at bane vejen – og kan have et vågent øje for, om modstand opstår og hvorfor. En kulturforandring skal give mening for den enkelte sygeplejerske for at lykkes. Derfor skal processen foregå, så alle kan være med og se løbende resultater. At implementere scanning er ikke noget man gør fra dag til dag, det er en proces, som skal holdes ved lige. Hvis man tænker, at det er et projekt, som bliver implementeret efter en afgrænset periode, bliver det ikke en succes – ikke varig, i hvert fald.

Risikoen for ’tilbagefald’ øges, hvis IT-udstyr såsom scannere ikke fungerer optimalt, eller er placeret et ubekvemt sted ift. sygeplejerskernes rutiner. Derfor er samarbejde med ens lokale it-afdeling centralt, også ift. at kunne få de tal, som kan dokumentere fremskridtene.

- Den mest effektive måde at håndtere modstand er dialog, for ingen er uenige i endemålet: At vi skal gøre alt, der er muligt for at løfte patientsikkerheden, slutter Trine.

GS1 services omtalt i artiklen

GS1Trade Image

GS1Trade Image leverer professionelle marketing- og planogrambilleder, der lever op til gældende krav og grafiske retningslinjer.

Hvis du ønsker selv at tage dine egne produktbilleder, kan vi også hjælpe dig med at blive certificeret til dette.

GS1Trade Sync

GS1Trade Sync er en datapool til udveksling af produktdata, som dine handelspartnere kan tilgå.

GS1Trade Sync effektiviserer dataudvekslingen mellem handelspartnere, fordi data kun skal angives ét sted. Det øger kvaliteten af produktdata og skaber værdi for dig - og hele værdikæden.

GS1Trade Exact

GS1Trade Exact sikrer kvaliteten af jeres produktdata. Alle fysiske produkter bliver kontrolleret op mod de data, der er angivet i GS1Trade Sync.

Kvalitetssikret data for hele forsyningskæden.

GS1Trade Transact

GS1Trade Transact varetager digital modtagelse af ordrer og afsendelse af dokumenter til dine kunder. Du bestemmer selv om den skal integreres i dit økonomisystem eller du vil tilgå den online.

GTIN

GTIN (også kaldet EAN) står for 'Global Trade Item Number' og udgør den talrække, du ser under dit stregkodesymbol.

GTIN (EAN) er en global standard, der bruges til unikt at identificere digitale og fysiske produkter, så stregkoden kan scannes overalt i verden - hele vejen gennem forsyningskæden.

GLN

Med et GLN (også kaldet EAN) kan du unikt og entydigt identificere fysiske, funktionelle, juridiske eller digitale enheder.

Det kan være afsender, modtager, køber, sælger, leverandør, producent, leveringssted, betalingssted, butik eller interne afdelinger.

Nyeste GS1 Stories