Kommer snart: GS1Trade Activate


Hold styr på dine stregkoder

'Hvor langt er jeg kommet i min nummerserie?’ Det er et af de spørgsmål vores medlemmer oftest ringer ind og stiller vores Medlemsservice.

Og det er der god grund til. For det er nemt at miste overblikket over, hvor langt man er kommet i de lange lister over stregkoder (GTIN). Og det kan skabe store problemer for virksomheden, hvis produkterne ikke er udstyret med unikke stregkoder. Kommer den samme stregkode på to forskellige produkter, så går det galt når stamdata skal registreres og også når produktet skal sælges i butikken. Kort sagt, der går koks i logistikken.

Med vores nye service GS1Trade Activate, som lanceres i slutningen af 2. kvartal 2020, er der altid styr på, hvilken stregkode, der er den næste i rækkefølgen.

GS1Trade Activate er et værktøj for alle virksomheder, uanset størrelse. Det er en gratis service for alle GS1 Denmarks medlemmer, der er i besiddelse af en GS1 nøgle, som en stregkode (GTIN).

Så hvor virksomhederne før har brugt individuelle Excel-ark til at holde styr på stregkoderne, vil stregkodenummerserien med Trade Activate nu ligge i en sky hos GS1 Denmark, så du altid kan finde ud af, hvor du er kommet til. Smart for dig, din virksomhed og forsyningskæden

Muligheden for at vedligholde dine stregkoder er første skridt med den nye service GS1Trade Activate. Vi vil løbende øge mulighederne og funktionaliteten, så vi hele tiden kan tilbyde dig mere med servicen.