Application Identifier 8006 angiver, at en enhed, f.eks. et kolli identificeret ved ét GTIN nummer, fysisk består af flere enheder.
Nogle virksomheder sælger et produkt, som består af flere enkelte enheder. En møbelproducent sælger f.eks. et bord bestående af bordplade og bordben, disse emner pakkes i to separate kolli, men udgør tilsammen ét produkt, som er identificeret ved ét GTIN nummer.
Eksempel: Bordplade + bordben har GTIN nummer 5712345000014. Kolliet med bordplade mærkes : 057123450000140102 - altså som kolli nr. 1 af 2. Kolli med bordben mærkes : 057123450000140202 - altså kolli nr. 2 af 2.
Et andet eksempel på anvendelse af AI 8006 er indenfor skobranchen, hvor et parti varer (en handelsenhed) kan udgøre flere kolli.
Denne Application Identifier skal ikke anvendes til enheder, som kan sælges separat.