Application Identifier 255 indeholder et Global Coupon Number (GCN). GCN giver en globalt entydig identifikation for en kupon med et valgfrit serienummer.
GS1 Virksomhedspræfikset er de første cifre af GCN og gør herved GCN globalt unikt. Struktur og indhold af GCN bestemmes af ejeren af GS1 Virksomhedspræfikset og anvendes til entydig identifikation af hver kupontype. Cifferet før det valgfrie serienummer er et kontrolciffer.
Det valgfrie serienummer er tildelt til hver kupon, og strukturen bestemmes af kuponudstederen. Kombinationen af GS1 Virksomhedspræfiks, kuponreferencenummer og serienummer identificerer entydigt hver kupon. Serienummeret er numerisk og kan indeholde op til 12 cifre.