Application Identifier 241 anvendes til kundens supplerende produktidentifikation. Det kan anvendes i en situation, hvor kunden har tildelt et givent produkt et eget internt nummer, selvom produktet allerede er identificeret ved et GTIN nummer. Det anbefales, at virksomheder ikke anvender AI 241, med mindre det er strengt nødvendigt, da AI 241 skal opfattes som en midlertidig løsning, indtil GTIN produktnumre anvendes fuldt ud.
AI 241 erstatter ikke AI 01 for GTIN nummer, som den primære identifikation af produktet. AI 241 skal altid anvendes sammen med AI 01 eller AI 02.